Dronning, nationalikon, bognørd

Fejr dronningens 80 år på biblioteksmanér: med et dyk ned i regentens liv som undercover bibliofil, kunstner og oversætter.

Dronningen har begået mange ting i sit liv, hun er ikke kun et myndigt og omstridt statsoverhoved, men også kunstnerisk fortolker af den fælles eventyrskat på de skrå brædder. I denne artikel kan du derfor læse både om film hun har været kreativt involveret i, samt en masse sladder.

Den kreative dronning

I anledning af dronningens fødselsdagen er to film gjort tilgængelige på Filmstriben. I både H.C. Andersen-eventyret 'Snedronningen' og i kortfilmen 'De vilde svaner' møder vi eksempler på Dronningens kunstneriske virke i form af découpager, idé, kulisser, kostumer.

Snedronningen

H.C. Andersens eventyr fortalt af dronning Margrethe, som også har skabt en række collager, hvori Kristof Kuncewicz' computerscenografi er udført

Se Snedronningen på Filmstriben.dk

De vilde svaner

H.C. Andersens eventyr filmatiseret efter idé og med kulisser af dronning Margrethe. Filmen er indspillet i green-screen-teknologi, som gør det muligt at lade skuepillerne optræde i en scenografi af Dronningens decoupager.

Se De vilde svaner på Filmstriben.dk

Den undercover bibliofile

Men hvad med regentens liv som læser? Den royale fødselsdag har sendt Københavns Hovedbibliotekets litteraturformidler/snushane/hofsnog i arkiverne efter saftig sladder om det kongelige læseliv. Vi har fået lov at videregive sladderen her.

Margrethe II: Fantasyfan

For vores travle læser tager vi det bedste med det samme: Vidste du, at dronningen har illustreret Ringenes Herre? For det har hun, og det synes jeg lige, vi skal lade stå her i al sin forunderlighed. Som man kan læse i adskillige biografiske skildringer, var Tolkiens fantasy-epos en elsket del af kongefamiliens højtlæsningsrepertoire; en succes, som i 1977 ansporede dronningen til at udfærdige en serie illustrationer til bogen under pseudonymet Ingahild Grathmer. Og, som man finder i Karin Palshøjs Margrethe: til at indlede en korrespondance med J. R. R. Tolkien. Den lader vi også bare stå. Forth, Eorlingas!

Hemmelig de Beauvoir-oversætter

Forestil dig landets dronning; hvad er det første, der falder dig ind? Er det iskold fransk kvinderevolution? Hvis ikke, kan du se frem til en overraskelse, for blandt regentens undercover litterære aktiviteter forputter sig en tjans som oversætter af ingen ringere end Simone de Beauvoir, Frankrigs feministiske samfundsomvælter par excellence. Som man også kan læse hos Palshøj, udkom den kontroversielle forfatters roman Alle mennesker er dødelige på dansk i 1981 i oversættelse af H. M. Vejerbjerg: H for Henrik, M for Margrethe, Vejerbjerg som et fordansket tit til prinsgemalens slægtsnavn Montpezat. Det kan være, at Netflix har lavet The Crown om Dronning Elisabeth II, men indtil det kommer frem, at hun har oversat Mary Wollstonecraft, fastholder jeg, at vi har vundet i dronningekonkurrencen på den konto. 

Margaret Atwood: Early adopter

Oven på HBOs toneangivende A Handmaid’s Tale (2017- ) skal man lægge sig i selen for at finde en bogorm med selvrespekt, som ikke er faldet i svime over Margaret Atwoods hårrejsende skildring af seksuel totalitarisme fra 1985. I følge Nila Parlys Med dronningen i Det Kongelige Teater er den læsende offentlighed dog her et godt årtis penge bag landets monark, som allerede i 2000 forstod at værdsætte Atwoods roman Tjenerindens fortælling efter at være slået omkuld af Poul Ruders opera baseret på værket. Denne status som frygtløs trailblazer kan næppe overraske den litterære royalist. Alligevel forbavses måske læsere af bogen 500 citater af Dronning Margrethe, hvori man kan man læse, at regenten ikke bryder sig om erotiske scener i bøger. Dem må man jo håbe, at hun har kunnet springe over. 

Højtlæsningsforbillede og Mumi-performer

Hook ’em while they’re young. Sådan siger Cardinal Glick i filmen Dogma, og den indsigt har både vi på biblioteket og dronningen på Amalienborg taget til efterretning. Et liv som læser begynder med højtlæsning; en disciplin, som tages endog meget alvorligt i den kongelige familie. Særlige favoritter opremses i Jens Andersens Under bjælken som Tolkien, Eric Linklaters Det blæser på månen og Einar Mikkelsens Grønlandserindringer. Og så Mumi-bøgerne, hvor landets dronning efter sigende har kastet sig ud i skuespilkunsten med særlig iver. Her citeres hun i Under bjælken: ”De bøger er jo fuldkommen vidunderlige, og dem gik vi meget op i sammen. Åh Hermulen! Og Lille My! Jeg prøvede at lægge stemmer på, f.eks. lød min Lille My sådan her (Dronningen demonstrerer). Og de lo, Frederik og Joachim!”. Hvis ikke det er et ’Hip, hip, hurra’ værd, er intet.