Læsevejledning
Læsekonsulenten på KULTURIUM BIBLIOTEK har åben rådgivning hver torsdag klokken 16-18 på biblioteket.
Dit barn er nu i gang med at lære at læse. Det tager lang tid, og der skal læses mange ord, før man bliver rigtig god.
Som forældre hjælper man alt det, man kan, men de fleste oplever, at der opstår situationer, hvor man ikke ved præcis, hvad man skal gøre. Man kan blive i tvivl om ens barn læser godt nok, eller om man hjælper på den rigtige måde.
Mød læsekonsulenten på Ishøj Bibliotek hver torsdag kl. 16-18. Kom ned på biblioteket og få svar på dine spørgsmål eller hjælp til at finde det, I har brug for.
Måske kender du til nogle af disse problemer?
- Du er i tvivl om dit barns bøger er for svære eller for lette
- Dit barn har svært ved at læse - hvad skal du gøre?
- Du vil gerne hjælpe dit barn - gør du det rigtigt?
- Der er ordblindhed i familien - er dit barn ordblind?
- Du er i tvivl om dit barn læser godt nok
- Du vil gerne styrke dit barns sprog og har brug for idéer
- Du har hørt, at børn skal lære lydene på bogstaver og lære at rime
- Dit barn har brug for lydbøger eller bog + cd - hvordan får du fat i dem?
I alle tilfælde kan du få hjælp hos læsekonsulenten.
Mød læsekonsulenten på biblioteket
Læsekonsulent Rikke Myhlendorph er uddannet lærer og læsevejleder og har en diplomuddannelse i læsning og skrivning. Hun har gennem de sidste 10 år beskæftiget sig med børn og læsning og har arbejdet med forskellige læseprojekter, samt rådgivning af lærere og forældre om børns læseudvikling.