Persondatapolitik

Oplysning om Ishøj Kommunes behandling af dine personoplysninger i forbindelse med brug af Kulturium Bibliotek

Vi indsamler og bruger personoplysninger i forbindelse med de funktioner og formål, der er beskrevet nedenfor.

Indsamling ved brugeroprettelse som låner

Hvis du ønsker at blive oprettet som bruger ved Kulturium Bibliotek har vi behov for visse personoplysninger for at kunne varetage biblioteksopgaven, som fastsat i Biblioteksloven. Dette har vi som dataansvarlige pligt til at oplyse dig om efter persondataforordningens artikel 14. Vi behandler oplysninger om:

Cpr.nr.
Navn
Adresse
Email
Mobilnummer

Vi gemmer dine oplysninger i op til 2 år, efter du ophører med at være aktiv låner.

Kort sagt er de nødvendige for at holde styr på de materialer du låner, for at du kan bruge vores hjemmeside, biblioteks-app og selvbetjeningsautomater, samt for at vi kan kontakte dig i forbindelse med reserveringer eller aflevering af dine lån.

Det er bibliotekets administrative system, Cicero, der opbevarer oplysningerne. Når du anvender hjemmeside, biblioteks-app eller selvbetjeningsautomater, kan du via login få adgang til at se og ændre en del af dine personlige informationer i Cicero.

Fysisk opbevares informationerne på sikrede datacentre i Danmark, og adgangen hertil fra Cicero, hjemmeside, biblioteks-app og udlånsautomater foregår via krypterede linjer.

Hvis du har et mellemværende hos os og dette ikke betales, sender vi sagen videre til inddrivelse via kommunens økonomisystem. Her deler vi data om CPR-nummer, navn, materialets titel og det skyldige beløb.

Indsamling ved brug af sms-service

Du kan modtage sms’er fra bibliotekets system i forbindelse med reserveringer eller aflevering af dine lån. Vi bruger tredjeparten Computopic som afsender.

Indsamling ved benyttelse af ishojbib.dk

www.ishojbib.dk gør vi brug af tjenesten Webtrekk, der gør brug af cookies. På ishojbib.dk bruger vi den information til at tilpasse indholdet til vores brugere og deres brugeradfærd. Det drejer sig om følgende oplysninger, som fremkommer i dit elektroniske spor på hjemmesiden: hvilke sider du besøger, hvilken browser du anvender, den IP-adresse du anvender.

Hvis du imidlertid ikke vil tillade cookies, kan du ændre i indstillingerne i din browser, så den ikke fremover gemmer cookies fra ishojbib.dk. Du kan også slette cookies, der allerede er lagret. vejledning og læs mere om cookies på http://minecookies.org/cookiehandtering.

Indsamling ved benyttelse af bibliotekets fysiske og digitale ressourcer

Hvis du låner materialer eller anvender e-ressourcer registreres dette i din lånerprofil. Oplysninger anvendes til drift af biblioteket og slettes efter faste retningslinjer i henhold til bibliotekslovens bestemmelser. Kulturium Bibliotek har dertil en række digitale samlinger, som kan tilgås af enkeltpersoner i henhold til licens med tredjeparter.

Indsamling ved tilmelding til arrangementer på ishojbib.dk

Hvis du ønsker at deltage i arrangementer på Kulturium Bibliotek behandler vi personoplysninger som led i bestillingskontrakten, herunder dit navn, din e-mailadresse, og telefonnummer. Oplysningerne anvendes ikke til andre formål og slettes automatisk. Nogle gange anvender vi tredjeparter som databehandleren og disse vil alene få overladt dine personoplysninger som databehandler for Ishøj Kommune.

Indsamling af personoplysninger ved TV-overvågning

Hvis du opholder dig i Kulturium Bibliotek indsamles der personoplysninger i form af TV-overvågning. Denne overvågning foretages i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ’Lov om TV-overvågning’.

Fotografering og videooptagelser

Vi tager nogle gange billeder og videoer på Kulturium Bibliotek samt i forbindelse med vores arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer hvis du opholder dig disse steder.

Indsamling ved brugerundersøgelser

Hvis du ønsker at deltage i en brugerundersøgelse ved Kulturium Bibliotek beder vi om dit samtykke til behandling af dit navn og din e-mailadresse. Oplysningerne anvendes ikke til andre formål og anonymiseres efter analyse af den konkrete undersøgelse. Nogle gange anvender vi tredjeparter som databehandlere og disse vil alene få overladt dine personoplysninger som databehandler for Ishøj Kommune.

Dine rettigheder i forbindelse med behandlingen af dine data

Du har ret til at trække dit samtykke tilbage.

Du har ret til at se, hvilke oplysninger kommunen behandler om dig (indsigtsret).

Du har ret til at få rettet oplysninger om dig, som er urigtige.

Samtykke i forbindelse med brug af Kulturium Bibliotek

Vær opmærksom på, at du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage. Dette kan ske ved at kontakte os.
Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi stoppe behandlingen af dine personoplysninger, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte behandlingen eller opbevaringen af dine personoplysninger på andet grundlag, herunder i henhold til lovgivningen. Det vil sige at så længe du har lån fra biblioteket eller mellemværende, har vi stadigvæk ret til at behandle dine oplysninger.

Tilbagekaldelse af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket.
Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan du muligvis ikke fuldt ud benytter de funktioner, som vi tilbyder på vores hjemmeside eller de services som Kulturium Bibliotek i øvrigt tilbyder.

Sikker Digital Post til Kulturium Bibliotek

Du skal bruge Digital Post eller sikker e-post, hvis du sender fortrolige oplysninger til Ishøj Kommune.

Find en vejledning til at sende sikker digital post her.

Kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver

Hvis du har spørgsmål til, hvordan kommunen skal behandle dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver:

Daniel Bach
Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening
Bygaden 2
2630 Taastrup
Mail dpo-d@htk.dk
Telefon 23990519

Vi opfordrer til, at du ikke sender fortrolige og følsomme oplysninger pr. mail.

Klageadgang

Hvis du er utilfreds med kommunens behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at klage over behandlingen. Klagen kan indgives skriftligt, mundtligt eller telefonisk til Ishøj Kommune.

Du kan også klage direkte til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.