Kære dagbog
Da jeg var ung, skrev jeg dagbog, i en ganske kort periode. Altså noget med:
Kære Dagbog! Per sagde hej i går, mon han kan li’ mig?
Desværre varede det kort, min søster fandt nøglen til dagbogen og læste hvad jeg havde skrevet og så blev jeg drillet massivt i flere år (sådan føltes det). Det var så enden må min dagbogskarriere.
Jeg har til gengæld læst kendte menneskers dagbøger med stor fornøjelse. Dagbøger giver os et unikt førstehåndsperspektiv på særlig spændende perioder i historien, noget som officielle kilder sjældent gør.
Mange politikere har skrevet dagbog, med det formål at de skulle udgives efter deres død, sådanne er jo også gefundenes fressen for historie og samfundsnørder.
Jeg tror jeg begyndte med historiens mest berømte dagbog, Anne Franks. Anne Frank drømte om at bliver berømt forfatter eller journalist, hun ville skrive om alle sine drømme og håb om fremtiden. At hendes dagbog netop gjorde hende verdensberømt, er så hjerteskærende. Anne Frank døde i en koncentrationslejr som 15-årig. Jeg græd da jeg læste den.
Andre dagbøger har jeg grinet med og af, hvor dum kan man være, eller hvor sjov? Bridget Jones dagbøger, eller Nynnes dagbøger er gode bud på personer der er lidt så gak. Vi ved jo godt at det ikke er rigtige dagbøger, men alligevel giver det noget andet, når man tror sidder og læser i en persons (godt nok fiktive) dagbog , ens lille snagegen bliver vagt.
God fornøjelse med læsningen af andre menneskers inderste tanker.
