Årets bedste nyhed

Gebyrfrihed for børn vedtaget som forsøg.
Fra 1. juli 2023 og 18 måneder frem vil der som et forsøg blive givet gebyrfrihed for børn og unge, bosat i Ishøj Kommune.
  • Gælder alle børn og unge fra Ishøj fra 0-17 år
  • Gælder for lån af børne- og ungematerialer
  • Der sendes fortsat mail/sms om at huske aflevering (andre børn venter jo på bøgerne)
  • Der skal stadig erstattes for materialer, som ikke afleveres
  • Ordningen med gebyrfrihed er et forsøg og gælder i 18 måneder.

Med forsøget vil vi gerne skabe det gode møde mellem familier og biblioteker og sikre alle børn og unge bedst mulig adgang til bibliotekets bøger. Fordi læsning er vigtigt.

Forsøget med gebyrfrihed for børn og unge er vedtaget af Ishøj Byråd. 

Obs: Gebyrer på for sent aflevererede børne/ungematerialer oprettet inden 1. juli 2023, vil fortsat blive opkrævet. 

Læs mere om takster og gebyrer her.

Tags