Billede fra forestillingen Microcosmos

Teater og billedbøger: Små børn - store tanker

25.01.24
På lørdag byder Kulturium Musikteater på forestilling for de 4-10-årige med fokus på fantasi, nysgerrighed og de helt store spørgsmål.

Olivia er lille, hendes tanker er store, og hun kan forestille sig alt i hele verden. Olivia ved meget, men hun kan også undre sig over den store verden. Heldigvis har hun sin fantasi, hvor hun kan søge svar og rejse lige derhen, hvor hun gerne vil – selv langt ude i universet. Med de ord præsenterer Meridiano Teatret forestillingen 'Microcosmos', som spiller i Kulturium Musikteater på lørdag. Der er heldigvis stadig nogle billetter tilbage til denne super fine og stemningsfulde forestilling for børn mellem 4 og 10 år.

Og i anledning af historien om lille Olivia og hendes mange tanker om den store verden, så kommer her et par anbefalinger fra Børnebiblioteket på bøger for nogenlunde samme målgruppe, der kredser om alverdens store spørgsmål og ting man kan undre sig over.

På gensyn til børneteater!

Materialer