Hvilken slags krimi elsker du?
Er du til politikrimer, historiske krimier, domestic noir, videnskabskrimier, whodunit eller noget helt syvende?
Krimi/Spænding er den mest populære genre her på biblioteket og det forstår vi godt.
Selv har jeg læst krimi/spænding i årtier, men jeg må indrømme at jeg er blevet mere og mere kritisk med årene. Det er ikke nok med et mord der bliver opklaret, jeg vil have kød på personerne, et godt og ikke for gennemskueligt plot og så må det ikke være for makabert. Nedenfor er der et bud på nogle af de krimier, der har betaget og holdt mig åndeløs gennem tiderne.
Det hele begyndte nok med P. D. James, hendes Adam Dalglish figur var lige mig. Han var begavet, (skrev digte ha ha), og han havde sådan en distingveret tristesse over sin person og så skrev P. D. James bare fantastisk. Vi har et par af hendes vidunderlige krimier på biblioteket, men vil også meget gerne bestille andre hjem til dig hvis du er interesseret.
Jeg har altid haft en forkærlighed for Håkan Nesser og hans Barbarotti persona, Nesser formår at skrive krimier, hvor mordet først sker på side 150, det er rolige, intelligente og spændende krimier, han er stadig et hit. Vi har en del lånere, som aldrig læser krimier – undtagen Nesser.
For et par år siden ramte Ragnar Jonassons Hulda trilogi mig. Jeg elskede den sørgelige uhygge som kun bliver værre og værre alt mens historien rulles ud, mens vi går tilbage i tiden. Her er der virkelig tale om kvalitetskrimier. Begynd med Mørket!
Jeg har også hørt i min øresnegl, at bibliotekets Krimiklub elskede Mørket og har den som favoritkrimi blandt de 6 titler de har læst.
Jeg var også til Pierre Lemaitres hårdkogte, grænseoverskridende, dystre krimier i Camille Verhoeven serien. Uh han skriver bare godt, men jeg er blevet blødsøden på mine ældre dage, jeg er ikke specielt glad for meget udpenslede tortur scener eller for meget thriller-gys og uhygge. Men Lemaitre, som i øvrigt også skriver fremragende historiske romaner, skriver bare godt. Mht. blødsødenhed så har jeg ikke læst Nesbø i flere år, han var ellers en af mine yndlingsforfattere, men uh jeg synes de er grumme og meget uhyggelige.
Jeg er også til politiromaner, altså ikke alle, men svenske Leif G. W. Persons Palmetrilogi, slugte jeg, de er fantastiske og persongalleriet er uovertruffen. En af de smukkeste krimier jeg har læst er hans Den døende detektiv.
Svenskerne er altså gode til krimi, tænk bare på Mankell og Sjöwall/Wahlöö, Dahl, osv. (og jeg har ikke nævnt Marklund og Läckberg , fordi jeg aldrig er faldet for dem, men det er lånerne på biblioteket til gengæld)
Krimier er en masse andet at opklare et mord, de er ganske som alle andre genrer, der er gode forfattere og mindre gode. Tag en snak med din bibliotekar, hvis du gerne vil inspireres.
God læselyst
Ps. Hvis du vil vide mere om Krimiklubben kan du læse mere her
