Reserveringer

Læs hvordan du kan oprette og slette reserveringer eller sætte dem på pause.

Reservér et materiale

Trin for trin.

Trin 1 - Søg det materiale frem du ønsker at låne.

Skriv forfatter, titel eller emneord i søgefeltet og klik på 'Søg' eller Enter tasten.

Du kan afgrænse din søgning ved at vælge et filter, eksempelvis 'Materialetype' filtret.

Trin 2 - Vælg en titel

Bemærk, at en titel ofte findes i flere formattyper, eksempelvis lydbog(net), ebog eller bog. Vælger du en ebog eller nelydbog kan du ikke reservere den her på siden, men klikke dig videre til at se den på eReolen.

Trin 3 - Reserver eller gem

Du kan enten reservere straks ved at vælge 'Reserver' eller du kan gemme materialet på din huskeliste for så at reservere senere.

Hvis du ikke er logget ind, bliver du automatisk bedt om at gøre det. 

Reservering af et tidsskrift

Søg tidsskriftet frem og vælg Årgange og Numre. Vælg dét nummer, du ønsker at reservere. Herefter fremkommer 'Reserver'-knappen.

Se dine reserveringer

Du kan finde dine reserveringer under 'Min konto' - 'Reserveringer i kø'. Her vil du kunne se, hvilket nummer du har i køen, hvis der er ventetid på materialet.

Sæt dine reserveringer på pause

Ved du, at du kan sætte dine reserveringer på pause, mens du er på ferie?

Gå ind på 'Min konto' - 'Brugerprofil' og vælg den periode, hvor du ikke kan afhente reserveringer. Så sørger vi for, at du ikke får materialer til afhentning, når du ikke er hjemme.*

Og du beholder din plads i køen.

Sådan gør du

  1. Log ind med dit cpr- eller lånerkortnummer og din pinkode.
  2. Vælg 'Min konto' og 'Brugerprofil'.
  3. Her kan du i 'Reserveringer på pause' angive den periode, hvor du ikke ønsker dine reserveringer bliver opfyldt.
  4. Når perioden er slut, træder du ind i reserveringskøen igen.

* Dette gælder ikke hvis materialet er bestilt fra et andet bibliotek, et såkaldt fjernlån. 

Vælg afhentningssted

Du kan afhente dine reserveringer på afhentningshylden inde på biblioteket i bibliotekets åbningstid, eller i Bibboksen uden for biblioteket i hele Bycentrets åbningstid.

  1. I menuen 'Min konto' vælger du 'Reserveringer i kø'.
  2. Marker den reservering du vil redigere
  3. Vælg 'Opdater valgte reserveringer'
  4. Nu kan du vælge afhentningssted og ændre interesseperiode.
  5. Til sidst klik på 'Opdater reserveringer'

Slet reserveringer

Har du ændret mening og har ikke længere brug for det materiele du har reserveret, kan du selv slette reserveringen. 

Sådan gør du

  1. Log ind med dit cpr- eller lånerkortnummer og din pinkode.
  2. Vælg 'Reserveringer i kø'.
  3. Her kan du markere de reserveringer du vil slette og slette dem ved at klikke på 'Slet valgte reserveringer'
  4. Din reservering er nu slettet og materialet kan lånes af en anden låner.

Servicedeklaration angående reservering af materialer

Læs Kulturium Biblioteks servicedekleration angående reservering af materialer.