Krigens kvindelige ansigt

Forfatter, journalist og nobelprismodtager Svetlana Aleksijevitjs 'Krigen har ikke et kvindeligt ansigt' har opnået en usædvanlig høj mediedækning og er nået længere ud end andre romaner omhandlende krig. Nu er bogen blevet til et teaterstykke, der kommer til Kulturium Musikteater d. 2. oktober. Men hvorfor er Aleksijevitjs værk så omtalt?

Under Anden Verdenskrig tilsluttede op imod en million sovjetiske kvinder sig krigen på Østfronten og Den Røde Hær. Flere af dem bar våben og var med ved fronten. At så mange kvinder tilsluttede sig en krig, er unikt  i verdenshistorien. Det var den historie  Aleksijevitj ville fortælle da hun i 70’erne interviewede nogle af de kvinder, der var med i krigen. Både soldater og partisaner udtaler sig om deres fortid. Og de beretter om både liv og død, venskab og fjendskab, kærlighed og tab. 

Da jeg i foråret 2017 for første gang læste dette hæsblæsende og rørende værk, stod det mig klart, at netop det skulle udgøre sløjfen på min uddannelse som historiker. Mit speciale skulle omhandle kvinderne, der satte deres liv på spil. Og det skulle omhandle hende, der skrev om dem, Svetlana Aleksijevitj. 

For mig var det Aleksijevitjs fremhævning af følelser, der var det øjenåbnende ved dette værk. Det var mere end en roman - det var et vidnesbyrd. Og de bliver et eksempel på, at følelser indeholder en historicitet: At følelser er afhængige af konteksten. Følelser er med andre ord ikke noget statisk og uforanderligt, men derimod dynamisk og omskifteligt.  

De senere år er historikere begyndt at undersøge følelsernes historie for at vise, at frygt ikke var det samme for vores forfædre, som det er i dag. Følelser er  afhængige at tid, rum og dem vi omgåes. Og det var, hvad jeg påviste da jeg i mit speciale 'Følelser ved fronten: Den Røde Hærs kvinder', gennemgik følelserne frygt, had, skam og lykke. 

Aleksijevitj selv kalder sig da også sjælehistoriker. Og da hun i 2015 modtog Nobelprisen i litteratur blev hendes værk omtalt som en slags 'History of Emotions'. Altså følelseshistorie. Man kan da undre sig over, hvorfor det var Nobelprisen i litteratur, hun modtog? For kan det fjerne fokus fra bogens historiske elementer? Eller giver det måske en endnu bedre indsigt i livet under en krig, at kalde værket for en roman? 

Under alle omstændigheder er 'Krigen har ikke et kvindeligt ansigt' et ganske særligt værk, der både er sorgfuldt og livsbekræftende på én og samme tid. Hvad der har været årsagen til værkets store gennemslagskraft, er der nok ikke noget entydigt svar på. Måske kommer det af fokuset på kvinder i krig og følelser. Måske skyldes det Vestens nysgerrigheden i forhold til Rusland og landets historie. Jeg kan varmt anbefale bogen samt andre bøger, Aleksijevitj har udgivet. Alle omhandler de Ruslands historie set fra almindelige menneskers perspektiv.   

Om Skribenten

Kamilla Ane Petersen er cand.mag. i dansk og historie fra Roskilde Universitet. Hun skrev i foråret 2018 specialet Følelser ved fronten: Den Røde Hærs Kvinder. Specialet er blevet nomineret til Årets Historiespeciale på Roskilde Universitet. Kamilla beskæftiger sig for tiden med litteraturformidling på Kulturium Bibliotek. Efter forestillingen 'Krigen har ikke et kvindeligt ansigt' taler Kamilla med Pia Rosenbaum om teaterstykket og bogen bag. 

Køb billetter til arrangementet

Læs mere om Biblioteksklubben Salonens arrangement og køb billetter her.