Lyse nætter - sommerfilmanbefaling

I dag er det årets længste dag og i den anledning anbefaler vi to dejlige film fra Filmstriben med masser af sommerstemning.

Den 21. juni kaldes, på vores side af kloden, sommersolhverv, og er det tidspunkt på året, hvor solen når sin højeste højde over horisonten midt på dagen. Og altså: årets længste dag. 

Det er en dejlig tid, hvor man (når det danske vejr arter sig) kan sidde ude til sent om aftenen, uden at man fryser til is og hvor himlen ofte er helt utrolig smuk. 

I den anledning har vi fundet to dejlige sommerfilm på Filmstriben, som I kan nyde, hvis vejret ikke heeelt er som beskrevet ovenfor, eller, hvem ved, måske har I udebiograf! Der ville de gøre sig ekstra godt. Filmene foregår i idylliske Sverige og de fleste kender nok den første film i serien Englegård.

God sommer!

Englegård - næste sommer - Se den på Filmstriben

I 'Englegård - næste sommer' kommer Fanny og Zac med længsel atter til landsbyen og Fannys gård. Ligesom sidst de besøgte landsbyen, trives både konflikter og dobbeltmoral. Megen tid bruges på at finde ud af, hvem der egentlig var Fannys fader. Hovedpersonerne tager desuden en tur til New York.

Englegård - alle gode gange tre - se den på Filmstriben

Fanny Zander vender efter seksten år tilbage til sin hjemstavn, fordi datteren Alice vil kende sine rødder og få opklaret, hvem hendes morfar er. Fanny gemmer nemlig på en hemmelighed. Men Alice får en slags svar, som hjælper hende til at komme videre i livet.