App'en Biblioteket - en nem genvej til dit bibliotek

App'en Biblioteket er hele dit bibliotek samlet i en app. Her kan du søge, reservere og blive inspireret og app’en hjælper dig med at huske, hvornår du skal aflevere dine materialer

Vil du have dit bibliotek med dig hjem på din telefon eller tablet? Så skal du hente app'en Biblioteket på Apple Store eller i Google Play.

Hent den i App Store eller på Google Play

Når du henter app'en i App Store eller Google Play, skal du vælge din kommune, og så er du igang. 

Hvad kan du med app'en?

Med Biblioteket app’en har du altid dit bibliotek lige ved hånden. Søg, reserver, bliv inspireret, login og se din lånerstatus. 

Bliv inspireret

Biblioteket app'en er spækket med inspiration og formidling eksempelvis nyheder om bøger og film som kan lånes på biblioteket, de nyeste indkøbte materialer, gode romaner til sommerlæsningen og meget andet.

Søg på tværs

Med Biblioteket app'en kan du søge på tværs af fysiske og digitale materialer. Så finder du ikke bogen i fysisk form, kan det være, at du kan få den som ebog eller lydbog. Med ét klik hopper du over i eReolen app’en - så bliver det ikke nemmere.

Få besked, når dit materiale er klar til afhentning

Når dit reserverede materiale er klar til afhentning, får du en push-besked fra Biblioteket app’en. 

Aflever til tiden

Intet problem! Biblioteket app’en sørger for, at minde dig om det, når dit materiale snart skal afleveres. Med beskeder fra Biblioteket app’en bliver du hele tiden holdt opdateret om at et materiale snart skal afleveres, og du får også besked, når et reserveret materiale ligger klar til afhentning på biblioteket. 

Få dine mellemværende ud af verden med Mit Betalingsoverblik

Skulle det glippe med at aflevere til tiden, kan du også få dit mellemværende ud af verden meget nemt og hurtigt. Der er link til Mit Betalingsoverblik i Biblioteket app’en, så du kan betale dit mellemværende nemt og hurtigt. Log ind, find dit mellemværende og klik på Mit Betalingsoverblik.

Af Anonym (ikke efterprøvet)
21.07.23