Danmark på film

Danmark på film

02.11.15
Den 29. oktober åbnede Det Danske Filminstitut et nyt interaktivt streamingsite 'Danmark på film'. Her er historiske optagelser fra hele landet. Filmene er gratis at se online.
Danmarkshistorien bliver levende, da Det Danske Filminstitut den 29. oktober lancerede websitet 'Danmark på film'. Her kan man dykke ned i Filmarkivets guldgrube af dokumentariske filmoptagelser fra 1905-1965. For nu er et udvalg af filmene blevet digitaliseret og kan ses gratis online. Det er originalt, historisk materiale, der er rettighedsfrit, dvs. filmene må bruges frit i ikke-kommercielle sammenhænge.
 
Med 'Danmark på film' inviterer Filminstituttet til, at brugerne tager del i historiefortællingen. Et interaktivt danmarkskort gør det nemt at finde filmklip fra byer og landsdele. Brugerne kan bidrage med deres egne fortællinger og historiske viden, og i Detektivhjørnet kan man være med til at identificere klip. Desuden kan brugerne lave filmklip og dele deres klip med andre.
 
 

Danmark på film (Trailer) 90 sekunder