For pædagoger og dagplejere

Højtlæsning og bøger styrker det lille barns sprog og er samtidig en kilde til hygge, nærvær og gode relationer mellem børn og voksne. Børnebiblioteket kan danne ramme om hyggelige besøg med en mindre børnegruppe i formiddagstimerne – vi tager gerne imod jer og læser en historie, hvis det bliver aftalt på forhånd. Vi tilbyder børneinstitutioner eller dagplejere at oprette et lånerkort, som giver mulighed for længere lånetid end til private. Med et lånerkort kan vi også tilbyde at pakke emneposer til jer i forbindelse med højtider, temaer på stuen eller årstidernes gang.