Comics Plus

Adgang
Adgang hjemmefra og på biblioteket - Du skal være borger i Ishøj kommune
Få adgang til tusinder af tegneserier

Comics Plus tilbyder ubegrænset adgang til tusinder af digitale grafiske romaner og tegneserier på alle internetforbundne enheder - dvs både på smartphone, tablet og PC. Databasen indholder over 19.000 tegneserier fra mere end 90 globale forlag i populære kategorier som action, Sci-Fi, manga, steam punk, superhelte og film/tv-favoritter. Det populære tegneserieforlag, Dark Horse, er også inkluderet i Comics Plus, som bl.a. har tegneserierne Hellboy, Buffy og Aliens. Af andre populære titler på Comics Plus kan nævnes: Lego Ninjago, Star Trek, My Little Pony og Garfield.

I Comics Plus findes der tegneserier, der egner sig til næsten alle målgrupper. Både børn fra helt ned til 5-års alderen og til unge og voksne. Indholdet er meget blandet og kan ramme både drenge og piger, og det er derfor et oplagt bibliotekstilbud, der måske kan få nye brugere lokket til og fremme læselysten hos børn. 

Der kan søges efter genre, forlag og tegneserier på både computer, tablet og telefon. Alle tegneserierne kan læses, når man har lyst og helt uden ventetider, med 7 dages udlån og ubegrænset mulighed for genlån. 

Alle tegneserierne er på engelsk.