Om dette arrangement
Test for ordblindhed (for voksne over 25 år)
Tror du, at du er ordblind? Har du svært ved at læse, skrive eller stave?
Få en gratis test for ordblindhed og få afklaring på, om dine udfordringer skyldes ordblindhed.
Testen tager ca. 30 minutter og foretages af et dygtigt team fra Vestegnen HF & VUC med mere end 20 års erfaring med undervisning af ordblinde.
Der er ingen tidsbestilling. Du møder bare op. Husk dog dit MitID, for at få foretaget testen.
Hvis du er ordblind, tager vi en snak om hvilke hjælpemidler du kan få som ordblind og mulighederne for gratis undervisning.
Om Vestegnen HF & VUC
Vestegnen HF & VUC tilbyder gratis ordblindeundervisning til voksne på vores adresser i Vallensbæk (Gymnasievej 10) og Rødovre (Kirstine Pedersens vej 2).
Undervisningen er tilrettelagt på små hold med max. seks deltagere og varetages af uddannede og erfarne ordblindelærere.
Undervisningen foregår enten som dagundervisning, aftenundervisning eller online undervisning. Det vælger du selv.
Kontakt os for mere information på ordblind@vucv.dk eller på telefon 2090 3882.
Læs mere her.