Aktuelt

Krigen ved Europas ende

Tag med til foredrag med DR journalister Anne Haubek og Thomas Ubbesen og dyk ned i litteratur om Ukraine

Af Marianne Träff

Den 23. september besøger de tidligere DR-journalister Anne Haubek og Thomas Ubbesen Kulturium Ishøj Bibliotek, hvor de fortæller om deres oplevelser fra Ukraine og giver et aktuelt indblik i krigens menneskelige og politiske konsekvenser.

Du kan hente gratis biletter her. 

Til særligt interesserede kan jeg anbefale tre stærke bøger om krige i Ukraine. 

Se kvinderne se krigen af Viktoria Amelina er et gribende vidnesbyrd om kvinder, der dokumenterer krigsforbrydelser og hjælper krigens ofre.

Som dug for solen af Martin Tamm Andersen giver et nuanceret billede af konflikten gennem personlige fortællinger fra Ukraine. 

Og i Kugleregn – Skudt i Ukraine fortæller to danske journalister om deres dramatiske oplevelser tæt på frontlinjen.