Slægtsromaner er andet end romaner med halm i træskoene

Når man siger slægtsroman, tænker mange stadig på fortællinger om bønder, herregårde og mennesker fra gamle gamle dage. Den moderne slægtsroman har udviklet sig langt ud over de klassiske familiekrøniker og er i dag en af de mest levende og aktuelle genrer i dansk litteratur.

Moderne slægtsromaner bruger stadig familien og generationerne som omdrejningspunkt, men de fortæller samtidig historier om identitet, sociale skel, traumer, kærlighed og samfundsforandringer. Derfor kan mange nyere romaner læses som både samtidsromaner og slægtsromaner.
Et godt eksempel er Johanne Myginds Giftig, der undersøger arv, familierelationer og de spor, fortiden sætter i nutiden. Også Niels Krause-Kjærs Ude for uden rummer tydelige slægtsromanelementer, samtidig med at den er en moderne fortælling om mennesker og samfund og ikke mindst generationsproblematikker.

Blandt de nyere bidrag til genren finder man også Anne-Grethe Bjarup Riis' serie Egeskov, som følger flere generationer og viser, hvordan familiens historier og hemmeligheder former de mennesker, der kommer efter. 

Men min absolutte yndlings her i år er Carl Frode Tillers Arbejderhjerte I-II, hvor vi følger en norsk familie fra 1970'erne og op til nu, den er bare helt fantastisk!
Den moderne slægtsroman handler derfor ikke kun om fortiden. Den handler om, hvordan fortiden lever videre i os. Derfor er slægtsromaner i dag meget mere end bøger med halm i træskoene. De er fortællinger om familier, fællesskaber og de bånd, der forbinder generationerne på tværs af tid.

Her på biblioteket har vi en stor udstilling med slægtsromaner i september. Du er velkommen til at tage for dig.