Voksne

Foredrag om Ukraine: Krigen ved Europas ende

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Kulturium Ishøj Bibliotek
Ishøj Store Torv 1, kl.,
2635 Ishøj
Tag med til foredrag med tidligere DR-journalister, Anne Haubek og Thomas Ubbesen.

Krigen mod Ukraine har raset og hærget i over fire år. De tidligere mangeårige DR-journalister, Anne Haubek og Thomas Ubbesen, som står bag flere bøger og utallige artikler om Ukraine, Østeuropa og Rusland har siden krigens begyndelse rejst Ukraine tyndt og med egne øjne bevidnet ukrainernes kamp for overlevelse – både fysisk og psykisk. 

Med hjem bringer de sidste nyt fra snesevis af ganske almindelige ukrainere – vidnesbyrd fra soldater, civile, mænd, kvinder, unge og bedsteforældre – hverdagsmennesker, som har haft krigens konsekvenser tæt inde på livet hvert eneste minut og time siden Putins invasion i fuld skala 24. februar 2022. Hvordan lever og overlever man, når ens land er i krig?

Med dugfriske oplevelse og deres fælles mangeårige erfaringer fra talrige rejser i Østeuropa i bagagen giver de deres kvalificerede, meget personlige og dybt bevægende beskrivelse af stemningen i dagens Ukraine - og tilbyder desuden svar på en lang række af de spørgsmål, som vi som følge af krigen må stille os selv i den frie verden. 

Foredraget giver også et overblik over den helt aktuelle militære og internationale politiske situation, men først og fremmest: Et skræmmende, menneskevarmt og engageret kig ind i krigens verden.

Det er gratis at deltage, men husk billet.