Aktiviteter for børn i sommerferien
Der sker en masse for børn og unge i Ishøj i sommerferien.
Af biblioteket
Har du børn derhjemme, og går I og overvejer hvad den lange sommerferie skal fyldes op med?
Glæd dig til en sommerferie fuld af oplevelser for børn og familier i Ishøj! Mød Emil fra Lønneberg og Børste fra Minisjang, hop på sjove hoppeborge på ARKEN eller lav en cool dansevideo. Du kan også prøve kræfter med alt fra fodbold, hockey, cheerleading, cricket og beachvolley.
Se en samlet oversigt over alle aktiviteter i Ishøj her.
I Kulturium kan børnene hygge sig med ferieaktiviteter på biblioteket og deltage i Sommerbogen , gå i biografen, hvor der er ferietilbud hele sommerferien eller tage med til børnefest i Ishøj Byhave, når der er Sommerdage i Byhaven med Børste og masser af aktiviteter for børn.
God sommer!