Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Mumifamilien får en invitation til den store vinterfest, men Mumi er ikke meget for at tage afsted, det er Snorkfrøkenen dog, og snart må Mumi alligevel ud i kulden. Billedbog for 3-5-årige

Beskrivelse

Mumifamilien er ved at gøre klar til vintersøvnen, og de glæder sig. Mens de gør klar modtager de en invitation til den store vinterfest. Snorkfrøkenen vil meget gerne med, men Mumi tør ikke gå ud om vinteren og slet ikke om aftenen. Snorkfrøkenen og Lille My stikker af fra mumihuset og nu må Mumi og Mumifar tage ud og finde dem. Mumi opdager at det slet ikke er så farligt at begive sig ud, som han havde troet og da de når festen er han glad for at han tog med, for det er en storslået fest! Vel hjemme igen fortæller de Mumimor om festen og at de helt sikkert skal afsted næste år!

Vurdering

Hyggelig vinterbog med de kendte personer fra Mumi-universet. Illustrationer og tekst får fint i spænd og hvis man kender til Mumitroldene, er det et glædeligt gensyn

Andre bøger om samme emne

Af andre billedbøger om vinter kan der nævnes En vinter med stormhvalen og Lille Muldvarp og Lille Snemand, der også er kendt fra tv. Hvis man vil læse om Mumitroldene kan Mumitroldene om vinteren nævnes