: Rejsekortet - din elektroniske billet
  • Film (net)

Rejsekortet - din elektroniske billet

(2013)
Rejsekort er din nye, nemme billet til bus, tog og Metro. Du kan allerede bruge rejsekort en lang række steder rundt om i landet. På sigt vil rejsekort erstatte eksisterende kort og billetter og give dig ét kort til alle dine rejser.

Materialets indhold

Rejsekort er din nye, nemme billet til bus, tog og Metro. Du kan allerede bruge rejsekort en lang række steder rundt om i landet.

På sigt vil rejsekort erstatte eksisterende kort og billetter og give dig ét kort til alle dine rejser.

Rejsekortet - din elektroniske billet


* Youtube lagrer en cookie på din PC når du afspiller videoen.

Hvad er rejsekort?
Rejsekort er et billetsystem baseret på et chipkort, der kan bruges i bus, tog og metro. Rejsekort samler landets forskellige trafikselskaber, takstområder, billetsystemer og rabatordninger i ét fælles system, der gør det nemmere at bruge kollektiv trafik. Rejsekort udbredes i landet, område for område, og vil med tiden erstatte de fleste eksisterende kort og -billetter

Hvordan virker et rejsekort?
Rejsekort er et såkaldt smartcard med en indstøbt chip, der kan kommunikere med kortlæsere og bærbare enheder, som bruges af kontrolpersonalet i bus, tog og metro. Chip, kortlæsere og bærbare enheder gør, at det er muligt at registrere og afregne, hvor kunderne rejser.

Du køber et rejsekort og tanker det op med penge, i takt med at du rejser for saldoen på kortet. Vil du gøre det endnu nemmere at rejse, kan du få en tank-op-aftale, der sikrer, at der overføres penge fra dit dankort, hver gang saldoen på rejsekort når et vist minimum. Så er du altid rejseklar.

Har du et rejsekort personligt eller rejsekort flex, kan du betjene dig selv her på rejsekort.dk. Du kan bl.a. tanke dit rejsekort op, se dine rejser og spærre dit kort, hvis du skulle være uheldig at miste det.

Her virker rejsekortet:

Hovedstadsområdet: I hovedstadsområdet kan du bruge rejsekort overalt i tog, busser og Lokalbane.

Vestsjælland: I Vestsjælland kan du bruge rejsekort overalt i tog, busser og Regionstog.

Sydsjælland: I Sydsjælland kan du bruge rejsekort overalt i tog, busser og Regionstog.

Fyn: På Fyn kan du indtil videre KUN bruge rejsekort i DSBs tog. Du kan endnu ikke bruge rejsekort i busserne i FynBus’ område.

Nordjylland: I Nordjylland kan du bruge rejsekort overalt: i bus, tog, og lokalbaner.

Midtjylland: I Midtjylland kan du endnu KUN bruge rejsekort i DSB og Arrivas tog (dog hverken på Odder- eller Lemvigbanen). Rejsekort kan ENDNU ikke bruges i busserne i Midttrafiks område.

Syd- og Sønderjylland: I Syd- og Sønderjylland kan du bruge rejsekort i tog, herunder Vestbanen, samt i bybusserne i Kolding, Esbjerg, Ribe, Vejen, Varde, Vejle og Fredericia samt på Fanø og i enkelte lokal- og regionalbusser.

Mere på ekurser.nu