Aktiviteter for børn i Kulturium i sommerferien
I skolernes sommerferie er der masser af sjov for børn på biblioteket og i biografen.
Af biblioteket
Sommeren står for døren, og vi inviterer til en ferie fyldt med oplevelser for både børn og voksne – på biblioteket og i biografen. Kom og vær med til en sommer fyldt med kreativitet, leg og eventyr.
Sommerferieaktiviteter på biblioteket:
Årets tema: Kæmper og trolde
I år bevæger vi os ind i en eventyrlig verden inspireret af De glemte kæmper, som kan fejre 10-års jubilæum til september.
Skattejagt: Find troldene
Gå på opdagelse blandt bibliotekets skjulte trolde. Find troldene rundt omkring på biblioteket.
Marker de rigtige på svararket. Aflever arket i den aflåste boks ved info-skranken. Deltag i lodtrækningen om præmier – vinderne findes efter sommerferien.
Tegn din egen ferietrold
Få din tegning udstillet på biblioteket eller tag den med hjem.
Sommerbogen
Sommerbogen er tilbage. Hent deltagerseddel og få mere information ved info-skranken.
Tegnemappe
Lad dig inspirere af vores tegninger med kæmper og trolde.
Fælles kunstværk
Vær med til at skabe et stort fælles kunstværk. Lav dit eget troldehoved og sæt det på vores lærred.
Feriedetektiven: Universet
Feriedetektiven vender tilbage – i år med rumtema.
- To skattejagtsruter (med fokus på lokale skoler)
- Farvelæg en stor rumraket på biblioteket
- Alle deltagere får en medalje. Du kan få medalje for begge ruter.
Aktivitetsrummet
Byg dine egne kæmper og trolde i Lego. Udstilles langs rampen på biblioteket.
Sommerferietilbud i biografen
Glæd dig til hyggelige filmoplevelser i sommerferien.
Billet (inkl. popcorn og drikkevare): 80 kr. Læs mere på biografens hjemmeside her.
Vi glæder os til at se jer i sommerferien!