Inspiration til voksne

Småt er godt

Af Marianne Träff

Kender du følelsen af at gerne ville vide noget om et emne, men at du ikke synes du har tid til at læse en bog på 300 sider?

Det tror jeg de fleste af os gør, men biblioteket har måske løsningen.

Vi har de seneste par år købt tre rigtig fine serier , der ud over den høje kvalitet ikke er særlig tykke.

Tænkepauser er en serie udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Tænkepauser er små bøger med store tanker, der på kun 60 sider formidler forskere deres viden om netop det, de ved mest om.

Tag en pause og bliv klogere på alt fra tro, håb og kærlighed til myrer, monstre og skurke.

Kort og godt er en serie der er udgivet af Dansk psykologisk forlag

Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi, sundhed og det gode liv.

Serien har de senere år knopskudt med nye udgivelser inden for organisationsområdet og det pædagogiske felt.

Og der kommer løbende flere nye titler i serien, både om aktuelle og grundlæggende emner.

Tag en pause og bliv klogere på alt fra OCD, overgangsalder eller psykofarmaka

100 danmarkshistorier er en serie udgivet af Aarhus Universitetsforlag

100 danmarkshistorier er en helt ny danmarkshistorie serveret i små og overkommelige bogbidder.

I 100 bøger a 100 sider udgivet over 8 år, en hver måned – fortæller forskere i et lettilgængeligt sprog om danmarkshistoriens vigtigste begivenheder og tematikker fra runesten til Muhammedtegninger.