Midlertidig ændret adgang til biblioteket på grund af ventilationsarbejde
Fra tirsdag den 29. september udføres der ventilationsarbejde ved indgangen til biblioteket. Derfor vil området foran biblioteket være midlertidigt afspærret i cirka 10 dage fra denne dato.
Selvom der er spærret af, er biblioteket fortsat åbent som normalt. Der er etableret en god og sikker adgangsvej bag om afspærringen, forbi BibBoksen, så alle fortsat kan komme frem til biblioteket.
I stedet for at bruge trapperne til Bibliotekstorvet, kan du enten gå til Rådhusindgangen (Ishøj Nørregade) og ned ad trappen eller bruge elevatorerne - eller bruge elevatoren ved Shawarma House lige til højre for trappenedgangen til biblioteket. Du kan også bruge indgangen fra Ishøj Byhave.
Har du barnevogn med, kan den fortsat stilles langs vinduespartiet ved biblioteket. Alternativt kan den placeres ved postkassen.
Efter arbejdstid og i weekenderne lukkes der op for området, så der igen er fri adgang til biblioteket ad den sædvanlige vej.
Vi beklager de midlertidige gener og takker for jeres forståelse, mens arbejdet står på.