For de 0-3 årige - og deres forældre
Børnebiblioteket er for alle, også de yngste og deres voksne.
Glæd jer til gode oplevelser og sjove aktivitetsmuligheder i hyggelige og trygge omgivelser i det nye småbørnsområde ’Læseskoven’. Her kan de yngste og deres voksne tage en pause fra skærmene og i stedet lege, læse og fordybe sig sammen og få et godt første møde med bøger, ord og fantasi.
Her på siden finder I både bog-anbefalinger, højtlæsnings-tips og et overblik over bibliotekets arrangementer, tilbud og aktiviteter til de yngste. Husk også at alle 2-årige kan få en boggave fra børnebiblioteket – det og meget mere kan I læse om her på siden.
På gensyn på børnebiblioteket – vi vil altid gerne hjælpe og vejlede.
Læs med dit barn
Bøgerne egner sig til forskellige aldersgrupper, men fælles for dem er at de på den ene eller anden måde kan være grundlaget for en sjov og udviklende samtale mellem barn og voksen. Stil barnet spørgsmål undervejs men husk også at følge med barnet. Giv barnet tid og rum til at opdage, tænke og reagere på det, som fanger deres interesse, og lad samtalen udvikle sig herfra.