Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

Charmerende og farceagtig krimi om to søstre, hvor den ene har det med at slå sine kærester ihjel. Et unikt mix af domestic noir, krimi og sort humor, der vil få læseren til at overgive sig og trække på smilebåndet

Beskrivelse

Vi er i Nigeria, hvor den skønne og forkælede Ayoola altid har fået sin vilje. Hun er lystløgner og har fået en dårlig vane med at slå sine kærester ihjel. Storesøster Korede er sygeplejerske, kedelig og fornuftig og har altid beskyttet Ayoola mod onde mænd. Det gør hun også nu, og i fællesskab sletter de alle spor. Koredes søsterloyalitet bliver sat på prøve, da Ayoola beygnder at flirte med en læge, som hun selv er lun på. Det er forfatterens (født 1988) debutroman, og en filmatisering er i vente

Vurdering

En anderledes krimi, der er mere chick lit, domestic noir og farce end egentlig krimi. Den er skrevet med en afvæbnende og naiv charme, som er svær ikke at falde for. Kapitlerne er korte, sproget rapt og selv om man undervejs har kunnet forestille sig flere scenarier, overrasker slutningen nok de fleste

Andre bøger om samme emne

Læses på linje med Alexander McCall Smiths fornøjelige og ligeledes charmerende ikke-krimier om damernes detektivbureau i Botswana