Lidegaard er velskrivende, og man mærker den nærhed han har til emnet. Han er heller ikke bange for ind i mellem at vise personlighed eller antyde egne politiske holdninger, uden på noget tidspunkt at forlade det seriøse, og han formår at komme godt rundt om det omfattende emne på den begrænsede plads. Forsiden er lige så kedelig som tænkepausernes, men det påvirker sikkert heller ikke denne gang succesen