Bengtsson vandt debutantprisen i 2005 med den fantastiske Aminas breve, som han faktisk overgår med sin anden roman. Det er historien om to brødre, der har så lidt som muligt med hinanden at gøre, men hver for sig er mærket dybt af en traumatisk barndom med grundig omsorgssvigt og tragedier. Nick, der har mistet sin kæreste, er selvdestruktiv og enormt vred. Han afreagerer med styrketræning og alkohol. Hans bror er alene med sin 6-årige søn, og han deler sit liv mellem at give ham en ordentlig opvækst og jagten på heroin. Det er en barsk historie fra et barskt miljø, men den er fortalt med varme og indlevelse og er utroligt gribende. Miljøet er som i Nordkraft og i Pusher-filmene, men med mere varme, trods det håbløse i begge skæbner. Et brag af en roman, der henvender sig til både yngre og garvede romanlæsere