Da debatten om retskrivningsreformen af 1948, hvor man bl.a. afskaffede substantivernes store begyndelsesbogstaver og d'erne i kunne, skulle og ville, var Karen Blixen én af de skarpeste modstandere med sit flere gange optrykte essay: Om Retskrivning (1948). Det vakte derfor forargelse og debat da hendes Efterladte fortællinger i 1975 blev trykt med moderne retskrivning. Det samme gentog sig året efter, da Mit livs mottoer og andre essays udkom i samme form. Begrundelsen var dengang, at det var for dyrt at sætte hidtil utrykte tekster med gammel retskrivning. I dag går det mere fredeligt for sig. Den afrikanske farm og Skæbneanekdoter er allerede i al ubemærkethed kommet i moderniserede udgaver og her følger så debutbogen. Planlagt er nyudgivelser af Vintereventyr og Sidste fortællinger. I dag er begrundelsen for ændringen af den af forfatteren foretrukne retskrivning imidlertid ikke besparelser, snarere tværtimod. De gamle tekster er blevet skannet ind og derefter rettet til for at gøre tilegnelsen lettere for yngre generationer, der åbenbart ikke er i stand til at kapere noget, der ser anderledes ud, end det de kender fra lærebøger i underskolen. I betragtning af den store interesse for Karen Blixens værker de fleste bibliotekarer oplever, kan der være grund til at overveje at supplere de ældre udgaver med denne moderniserede