Blogkompagniet

Anne fra Grønnebakken - nu som streaming 

Netflix har genoplivet den klassiske fortælling om “Anne fra Grønnebakken” - til stor fornøjelse for vor lille familie.

Da jeg var barn, var der ikke bare en skarp adskillelse mellem finkultur og populærkultur, men også de kulturelle forbrugsvaner mellem børn og voksne. En af de gode følgevirkninger af mediernes og populærkulturens fremmarch de sidste årtier, er at der nu bliver flere og flere fælleskulturelle referencepunkter på tværs af generationer.. Således er vi mange voksne der har grint og grædt med vores børn over Pixar’s “Toy Story” eller levet os ind i historien om Harry Potter. Begge rummer følelser af alménmenneskelig karakter, alle kan identificere sig med uanset alder, og udover en tårnhøj kvalitet, skaber det en fælles historie og oplevelse for alle.

De sidste par weekender har datteren min på 13 og jeg ligget henslængt på sofaen og nydt streaming-tjenesten Netflix’ rørende og stærke nyfortolkning af “Anne fra Grønnebakken” - en historie generationer af voksne kender, enten fordi de har fået læst den op eller læst den selv. Bøgerne af Lucy Maud Montgomery udkom første gang i 1908 og er historien om den forældreløse, 11-årige Anne Shirley der adopteres af det ældre søskendepar Marilla og Matthew Cuthbert, der bor på en gård i byen Avonlea i Canada. De beslutter at adoptere en dreng som kan hjælpe til på gården, men af forskellige årsager får de den 11-årige Anne Shirley i stedet. Men da Anne er kvik, bliver hun på gården, hvor hun gør sit bedste for at hjælpe til. Resten af bogen følger hendes skolegang, hendes venner og rivaler, og livet i Avonlea, hvor Anne drømmer om at blive lærer.

På film har “Anne fra Grønnebakken” ofte fremstået som en pussenusset og altmodisch fortælling, men lagt i hænderne på Netflix og “Breaking Bad”-producer Moira Walley-Beckett, har historien fået et moderne brush up under titlen “Mit navn er Anne” (“Anne with an E”). Tunge emner som vold, pubertetens nederen aspekter, børns forestillinger om de voksnes (grænseoverskridende) sexliv, Anne’s traumer fra børnehjemmet, omkringliggende samfundstendenser som Suffragette-feminismen og andre temaer, som både bøger og hidtidige filmatiseringer har danset kysk udenom, kommer nu på bordet. Og flere af karaktererne pågår en personlig udvikling, der for nogen vil være en dealbreaker, men min datter og jeg var hooked fra starten. Det er som om “Anne fra Grønnebakken” er blevet voksen.

Så hermed en varm anbefaling. Første sæson ligger på Netflix og sæson 2 følger i 2018. Og, nå ja: karakteren Anne, der spilles af Amybeth McNulty, fremstår stadig lige bedårende og grænseløs empatisk.

Se traileren for Anne fra Grønnebakken

/Thomas