Del din litteraturglæde i DR Romanklubben

For dig der er vild med ny dansk skønlitteratur.

Hvad er DR Romanklubben?

Hvert år kårer DR sammen med lyttere og læsere fra hele landet vinderen af årets DR Romanpris. Inden da har DR Romanklubber på landets biblioteker læst og drøftet seks nye danske romaner, som er nomineret til årets romanpris. Som deltager i DR Romanklubben bliver du præsenteret for litteratur, du måske ellers ikke selv ville have læst. Du vil sikkert få nogle anderledes og uventede læseoplevelser i løbet af DR Romanklub-sæsonen.

Fra december til maj læser vi hver måned en af de seks nominerede romaner til prisen. Efter vi har læst månedens bog, mødes og diskuterer vi sammen vores oplevelse af den. Som udgangspunkt er der møde- og læsepligt til romanklubben – så hvis du tilmelder dig, forventes det, du kommer alle gange fra december til maj måned. Bøgerne diskuteres samtidig Litteratursidens hjemmeside

Der er et begrænset antal pladser i klubberne, derfor er tilmelding nødvendig og bindende. Du får besked om du har fået en plads i uge 44, samtidig med at du kan hente første roman og de seks mødedatoer. Du kan vælge mellem onsdag kl. 17-18.30 eller fredag kl. 10-11.30.

Tilmelding: send en mail til bibliotekar Marianne Träff senest søndag d. 23. oktober 2022.

21.09.22