KULTURIUM - musikteater, bibliotek og biograf

1. januar 2019 fik Ishøj Bibliotek, Ishøj Musikteater og Ishøj Biograf nyt fælles navn - KULTURIUM. Dette skete som et led i sammenlægningen mellem Ishøj Kultur Café og Ishøj Bibliotek, som organisatorisk har været sammenlagt siden 2015. KULTURIUM er den fælles paraply, som samler bibliotek, musikteater og biograf under en ny og mere moderne profil.

2019 var året, hvor Ishøj Kultur Café, Ishøj Bibliotek og Ishøj Bio fik et nyt, fælles navn: KULTURIUM. Du kan se frem til flere fælles projekter de tre institutioner imellem.

 

Organisatorisk sammenlagt siden 2015

Siden sammenlægningen mellem Ishøj Kultur Café og Ishøj Bibliotek i 2015, er der blevet arbejdet på de interne organisatoriske linjer, hvor der blandt andet er lavet et fællessekretariat, som har styrket forskellige processer i forhold til økonomi, administration og markedsføring.

Samarbejde er blevet styrket
Med det nye navn følger blandt andet flere fælles projekter og et større samarbejde mellem bibliotek, musikteater og biograf. Ud over en fælles profil skal det nye navn også afspejle et højt ambitionsniveau – både hos de tre kulturinstitutioner og Ishøj Kommune. Håbet er blandt andet, at et nyt navn og en endnu skarpere profil kan være med til at sætte Ishøj tungere på landkortet som en kunst og kultur-kommune, og tiltrække flere store navne inden for musik, teater og litteratur.