Nissemor & Kanelia i julenød

23.11.15
Julen starter tidligt i Ishøj i år. Kom i julehumør, når Ishøj Kultur Café lægger hus til Louise Schouws Teater og deres prægtige nisser. Julespillet vises ved to forestillinger, der starter kl. 11.00 og kl. 13.00 lørdag den 28. november.

Start december med den sjove og eventyrlige juleforestilling ’Nissemor & Kanelia i julenød’, som er fuld af skøre påfund, iørefaldende sange og julehygge.

 Nissemor og Kanelia er igen i år kommet på besøg for at sige glædelig jul og synge julesange, da julemanden pludselig ringer til Nissemors telefonen. Han fortæller, at alle nisserne på legetøjsværkstedet er gået i stå som ved et trylleslag. Det er den drilagtige julenøds-fortryllelse, der har forhekset alle nisserne. Julen må aflyses. Der bliver ingen julegaver i år.

 Julemanden låser sig inde i knirkerummet af bare ked-af-det-hed, og Nissemor og Kanelia må i aktion. Nissemor ved, at der findes en kur mod julenøden, - men hun kan ikke rigtig huske den, så der er brug for hjælp!

 Vil I hjælpe os med at finde juleglæden frem, så kom til juleforestilling i Ishøj Kultur Café. Forestillingen er for børn mellem 3 og 7 år. Der er garanteret julehygge.

 Billetsalg og medlemskab til Girafklubben.Du kan købe billetter til begge forestillinger samt til sæsonens øvrige forestillinger til løssalg, unge u/25 og øvrige voksne på billetlugen.dk. De billetter, som kræver medlemskab, kan du kun købe i Ishøj Kultur Café, da medlemskortet skal fremvises. Er du endnu ikke indmeldt, kan det ske både på Ishøj Bibliotek og i Ishøj Kultur Café.