Fotokonkurrence: Mig & Et halvt historisk hoved

05.10.17
Tag det mest kreative foto af dig selv med et historisk hoved og vind et besøg i DR for dig og din familie samt en privat omvisning for to på Nationalmuseet inkl. en tur i caféen.

Hvem ligner du mest? Eller mindst? Det kan du lege med i Ishøj Biblioteks konkurrence på Instagram i anledningen af kampagnen 'Historier om Danmark' og tv-serien 'Historien om Danmark', der nu igen vises på DR1 lørdage kl. 20.

Lad fortid og nutid smelte sammen og tag en foto af dig selv, som litteraturformidler Marianne Träff på Ishøj Bibliotek har gjort det med sit forbillede Karen Blixen. Du kan vælge mellem fem historiske hoveder, som alle ligger på Ishøj Bibliotek i vores indgangsparti og venter på, at du griber dem og deltager. Du kan også bruge de halve historiske hoveder, hvis du finder dem på andre af landets biblioteker.

Sådan deltager du i konkurrencen: 

Tag et foto af dig selv eller lad en anden tage det. Du skal bruge et historisk hoved og en genstand. Genstanden kan være en bog eller noget andet, som du finder eller selv medbringer på biblioteket. Hvilken genstand kan det være? ALT hvad der kan komme ind af døren på biblioteket, og det skal være kreativt! Ellers kan du jo ikke vinde!!

Efterfølgende skal du oploade dit foto med hashtagget #historiskehoveder og #ishøjbibliotek for at deltage i konkurrencen. Du er samtidig velkommen til også at bruge hashtaggene #historienomdanmark, #historieromdanmark og #endelafhistorien.

Du kan finde de historiske hoveder på bibliotekerne i Sønderborg, Egedal, Faxe, Guldborgsund, Holstebro, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Køge, Næstved, Ringkjøbing-Skjern, Rudersdal, Svendborg, Tårnby, Viborg, Aabenraa, Aalborg.

Hvem vinder?

Det mest kreative foto vælges af Ishøj Bibliotek mandag den 23. oktober efter sidste afsnit i tv-serien ’Historien om Danmark’ er vist lørdag den 21. oktober. Samme dag får vinderen besked.

Hvad kan du vinde?

Vinderen af Ishøj Biblioteks konkurrence vinder to præmier sponsoreret af to af 'Historier om Danmark's tre samarbejdspartnere:

  • En personlig guidet tur for 2 i Nationalmuseets nye udstilling: 'Din Ting - vores historie', som åbner 30. november. Nationalmuseet byder desuden på kaffe og kage til vinderen + ledsager. Udstillingen er særlig, fordi Nationalmuseet opfordrer alle danskere til at komme med forslag til, hvilke genstande der skal med i udstillingen. Man skal bare tage et foto af en ting, man mener har haft betydning for de sidste 17 års historie og poste det her på facebook; 
    https://www.facebook.com/events/1077293762373087/?fref=ts.
     
  • En besøg i Danmarks Radio, der står bag tv-serien 'Historien om Danmark'; https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-danmark-tv/-/historien-om-danmark#!/00:07. Besøget byder på et møde med tværmediel redaktør Nikolaj Vitting Hermann, der har arbejdet med kampagnen i Danmarks Radio og vil vise rundt og fortælle. Besøget er for dig og din nærmeste familie.

Betingelser

Ved at deltage i konkurrencen og oploade et foto, giver du samtidig Ishøj Bibliotek tilladelse til at bruge dit foto i relation til konkurrencen og kampagnen "Historier om Danmark" i bibliotekets fysiske rum, på web og på sociale medier.

Brug et af de 5 historiske hoveder

Du kan vælge mellem disse fem personer fra danmarkshistorien til konkurrencen:

Karen Blixen
Karen Blixen er en af de mest kendte danske forfattere, også i udlandet. ”Den afrikanske farm” er formentlig det værk, hun især har fået sin berømmelse for. Dette værk er endda blevet filmatiseret i 1985 af Sydney Pollack. Karen Blixen er født i 1885 og opvokset på gården Rungstedslund, som i dag er åbent for offentligheden som ”Karen Blixen museet” Hun har vundet flere forskellige litteraturpriser, der iblandt De gyldne laurbær i 1952.

Tycho Brahe
Tycho Brahe – eller på dansk Tyge Ottesen Brahe var en dansk adelsmand og astronom. Han blev født i 1546 i det nordvestlige Skåne, og han døde under mystiske omstændigheder i Prag i 1601. Tycho Brahe er i dag kendt for sin opdagelse af supernovaen SN 1572 og for sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven.

Peter Schmeichel
Verdens bedste målmand, da han var på toppen. Kendt for sine store redninger, lange udkast og iltre temperament på banen, hvor man ofte så ham råbe efter både med - og modspillere. Peter Schmeichel spillede 129 landskampe for Danmark og nåede at score et enkelt mål på staffespark i en venskabskamp mod Belgien i 2003.

Thorvald Stauning
Thorvald Stauning står som et af fyrtårnene i dansk politisk historie. Han var formand for Socialdemokratiet i 1910-1939, og er den længst siddende statsminister til dato (1924-26 og 1929-1942). Stauning har haft afgørende betydning for den politiske og sociale udvikling i det 20. århundredes første årtier. I folketingsvalget i 1935 opnåede Socialdemokratiet den største sejr, som nogensinde er fundet sted – under mottoet ”Stauning eller Kaos” fik partiet over 46 % af de afgivne stemmer.

Christian IV
Konge af Danmark og Norge fra 1588 – 1648 i alt 29 år som gør ham til den længst regerende konge i danmarkshistorien. Christian IV er i dag kendt for sine mange flotte bygninger fx Rundetårn, Rosenborg Slot og Børsen. Men han er også kendt for mange tabte krige, som var med til at svække Danmarks magtposition. Christian IV var en levemand, der var glad for både alkohol og kvinder. Med både ægtefæller og forskellige elskerinder anslår man, at Christian var far til over 20 børn.