Fake News Konkurrence

11.10.17
Deltag i bibliotekets Fake News Konkurrence og vind et gavekort til Bog & Idé på 300 kr. Deltag på biblioteket i uge 41 eller uge 42.

Konkurrencen står på InfoPoint lige ved indgangen på biblioteket, og du kan deltage ved at svare i løbet af uge 41 og uge 42. Biblioteket trækker en vinder mandag den 23. oktober, som får direkte besked.

Tre falske tips har sneget sig med ind på denne liste – men hvilke? Det skal du svare på for at deltage i Fake News Konkurrencen og være den heldige lodtrækningsvinder blandt de rigtige besvarelser.

Du kan lade dig inspirere af bogmærket 'Sådan spotter du Fake News' fra Danmarks Biblioteksforening, og du er i samme forbindelse velkommen til at tage et eksemplar af Lea Korsgaards bog 'Den der råber lyver. Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder'.

Tre falske tips har sneget sig med ind på denne liste – men hvilke?

1) Tjek kilden: Undersøg siden, dens link og nyhedens forfatter. Virker det hele troværdigt?

2) Læs videre: Holder overskriften, når du læser hele artiklen? Understøtter den historien?

3) Hold dig til et medie: Find en kilde du kan lide og hold dig til den. Der ingen grund til at læse andre synspunkter.

4) Er det en joke? Er artiklen seriøs eller er den ment for sjov? Tjek om kilden laver satire.

5) Spørg dine venner: Jo flere der har læst den, jo mere rigtig er den nok.

6) Tjek Dato: Er nyheden aktuel? Hvis ikke kan det gøre den irrelevant eller ligefrem vildledende.

7) Fordomsfuld? Overvej om dine egne overbevisninger påvirker din dømmekraft.

8) Spørg eksperten: Besøg biblioteksvagten.dk online, hvor der er folk klar til at hjælpe dig eller kom ind på biblioteket.

9) Tro på alt du læser: Hvem kunne trods alt finde på at skrive noget der ikke var sandt.

Kom ned på biblioteket og deltag i konkurrencen.