Biblioteket Ud i Byhaven

09.10.17
Danmarks Biblioteksuge begynder i dag med temaet 'demokrati'. Giv din mening til kende om brugen af byhaven, på Ishøj Bibliotek. Sig det med en taleboble.

Danmarks Biblioteksuge begynder i dag med temaet ’demokrati. Derfor lader Ishøj Bibliotek borgere i Ishøj, brugere af biblioteket, ansatte i kommunen og andre interesserede komme til orde med deres mening, ønsker og behov, ved at spørge:

  • Hvordan kan biblioteket bruge Byhaven?
  • Hvilke aktiviteter skal biblioteket lave i Byhaven?
  • Hvad har du selv brug for i Byhaven?

Lørdag den 5. august 2017 blev Ishøj Biblioteks nye ind- og udgang til byhaven indviet. Det betyder, at man nu kan gå fra byhaven og ind på biblioteket eller fra biblioteket ud i byhaven. Det giver nye muligheder for biblioteket og for borgerne.

Benyt ugen til at præge udviklingen af bibliotekets brug af Byhaven. Du kan besøge bibliotekets installation for Danmarks Biblioteksuge i Byhaven, og du kan svare på spørgsmålene på talebobler inde i biblioteket i hjørnet mod Byhaven, eller på Ishøj Biblioteks Facebook side.

Danmarks Biblioteksuge

Uge 41 er Danmarks Biblioteksuge. En uge der sætter bibliotekerne på dagsordenen – i år med temaet Demokrati. Biblioteket er en vigtig spiller i demokratiet. Biblioteket er demokratisk. Biblioteket er for alle, du kan låne næsten alt, og vi vil gerne alt, hvad vi kan for dig. Brug din demokratiske taleboble til at fortælle os, hvad det er.  

Mere liv i byhaven!

På biblioteket ligger også ”Idékatalog for Byhaven”, som har været til politisk behandling og er frit tilgængeligt for alle borgere og ansatte på kommunens hjemmeside. Første linje i idékataloget lyder:

”Mere liv i byhaven! I Ishøj har vi ikke mange store pladser eller parker, men til gengæld har vi en byhave, en grøn lomme tæt på alt. (…) De fleste i Ishøj har også været til sommerkoncert og nydt musikken. Men byhaven kan rumme mange flere aktiviteter og blive brugt mere end den gør i dag. (…) Derfor er det nærliggende at udnytte, at der ligger både bibliotek, kulturcafé og svømmehal ved byhaven. Det kunne være, at nogle af de aktiviteter, der nu foregår indenfor også kunne finde sted udendørs? Kunne biblioteket have en udendørs bogpavillion?”

#DKbib