Stemningsfulde bøger

14.01.21
Til dig, der får et kick af smukt sprog og særlige atmosfærer

Et klassisk spørgsmål når snakken falder på bøger (eller film eller serier for den sags skyld) er: ”Hvad handler den om?”. Indimellem læser jeg bøger, hvor det spørgsmål kan være vanskeligt at besvare, fordi handlingen i en ydre, konkret forstand er ret sparsom. Er det så ikke en kedelig bog, kan man spørge? Det mener jeg naturligvis ikke. Med mine anbefalinger her nedenfor håber jeg på at kunne inspirere til læseoplevelser inden for kategorien ”En stemningsfuld bog”.  

En stemningsfuld bog er en bog, hvor et særligt univers, sproglig stil eller fortællemåde gør, at jeg som læser drages, fascineres og fastholdes, selvom der på et konkret handlingsplan ikke sker så meget igen. En bog, hvis stemning bliver i én efter man har læst den færdig, og som man kan få lyst til at vende tilbage til for igen at genfinde den særlige stemning. 

Omrids af Rachel Cusk 

En kvindelig forfatter rejser til Athen for at afholde et skrivekursus. Under sit ophold falder hun i snak med adskillige personer, både nogen hun kender på forhånd og fremmede, og de deler hver især deres livshistorier og forskellige spøjse anekdoter med hende. 

Det er den overordnede handling i ”Omrids” af den canadisk-britiske forfatter Rachel Cusk, som er første del i en trilogi. Det spidsfindige greb i ”Omrids” er, at hovedpersonen forbliver et omrids; en uklart karakteriseret person, som man kun lærer lidt om gennem de samtaler hun har med andre mennesker. Først mod slutningen afsløres hendes navn. 

”Omrids” førte mig ind i den tilstand man kan befinde sig i når man rejser. Oplevelsen af, for en stund, at have lagt sit vante liv bag sig og på sin vis føle sig som et blankt lærred – åben for alle indtryk, som man suger til sig, som hovedpersonen i ”Omrids” suger fortællinger til sig.  

Sommerbogen af Tove Jansson 

Jeg elsker ”Sommerbogen” – og Tove Janssons forfatterskab i det hele taget: Hendes sans for at fremstille det alvorsfulde og humoristiske i et enkelt, men smukt sprog, hvilket i høj grad kommer til udtryk i ”Sommerbogen”. 

Handlingen er enkel: Pigen Sophia tilbringer sommeren på en skærgårds-ø med sin far og farmor. Sophias mor er død og faren ret fraværende. Farmoren er til gengæld et energibundt, der både følger sine egne luner og sammen med Sophia går på opdagelse i naturen på øen og fører samtaler med hende om stort og småt. En bog, der skærper opmærksomheden på nuet og skønheden i det enkle.  

Vejen af Cormac McCarthy 

Som en modvægt til alt det idylliske og sommerlige vil jeg anbefale Cormac McCarthys ”Vejen”. Det er en barsk fortælling om en far og en søn, der vandrer rundt i en postapokalyptisk verden. De har et mål – de skal mod kysten – men ellers virker alt ret håbløst og forestillingen om at tingene skulle være bedre ved kysten synes meget skrøbelig. Der er en paradoksal skønhed i den verden McCarthy beskriver, hvor alt er gråtonet, forkullet og forladt. Stemningen i romanen er foruroligende og far og søn møder forskellige udfordringer og ubehageligheder undervejs, men det der står tilbage i min erindring om bogen, er den særligt tyste stemning i den (af mennesket?) ødelagte verden.  

Mrs. Dalloway af Virginia Woolf 

Én enkelt dag strækker handlingen sig over i Virginia Woolfs klassiker ”Mrs. Dalloway”. I sansemættede tankestrømme er man som læser inde i hovedet på Clarissa Dalloway, mens hun forbereder sig til aftenens middagsselskab, og på personer i hendes nærhed – i særlig grad krigsveteranen Septimus Smith, der lider af PTSD. Tankestrømmene væver sig ind og ud af hinanden, og det er særligt romanens stil, stream of consiousness, der gør ”Mrs. Dalloway” til en helt speciel læseoplevelse, der sætter én i en stemning, man bagefter har svært ved at ryste af sig.   

Materialer