Sommerbogen - vitaminer til læseglæden i DIN ferie

Er du med i Sommerbogen? Hold dampen oppe - boggaven venter

En dejlig sommerferie går på hæld, men det føles måske som om der er lang vej igen med læsningen, før anmeldelser og læsechallenges kan veksles til en boggave efter eget valg.

Måske kniber det med inspirationen? Hvad skal den sidste bog være for én? Her på Kulturium Biblioteks hjemmeside er børnesektionen fuld af inspiration til den sidste sommerlæsning - uanset hvilke typer bøger du foretrækker.

Eller besøg inspirations-portalen Buggi hvor der kan leges med emojier og meget andet i jagten på den helt rette bog til de sidste sommerferieuger.

Vi ønsker rigtig god læselyst og glæder os til at dele velfortjente gavebøger ud - et lille udvalg kan ses her under.