Slægtsromaner

Romaner der er meget mere end den fortabte søn, der vender hjem


Man ser det for sig: den fortabte søn der efter mange år vender hjem til den fædrene gård. Faren er død, moren er aldrende, og siden sønnen forlod egnen, er livet gået videre, generationer er kommet til og omgivelserne forandret... 

Det kunne lyde som plottet til en Morten Korch-roman, men er denne signaturs umiddelbare tanker om begrebet “slægtsroman”. Og ganske rigtigt har Korch også gjort sig i slægtsromaner, ikke mindst med historien om landmanden Ole Offor, der af sin far sendes ud for at redde slægtsgården. Men Korch og landbolivet er kun en litterær flig af det der har formet slægtsromanen gennem tiden - ja, siden tidernes morgen. 

Slægten er et helt centralt motiv i fortællinger, vi kender tilbage til bibelsk tid og fra de store græske myter til islandske sagaer og de største litterære hovedværker i moderne tid. Det er familiekrøniker, der spænder over mange år og aldrig slipper deres tag i vores erindring og vores læselyst. Det er historier om Abraham og hans efterkommere, om Jakob og hans 12 sønner, der blev til stammer. Det er myterne om Zeus og de mange guder og halvguder. Det er de islandske familiesagaer om Skjoldungerne, hvis stamfader var Skjold, søn af Odin.

Hvad er det, slægtsromanen kan? For mit vedkommende kan en slægtsroman sætte mit liv i perspektiv. Når jeg læser om forfædre og begivenheder, forstår jeg, at jeg er del af en fælles historie og fortløbende begivenheder. At alt er foranderligt og forgængeligt, men at vi formes af historien. Den hjælper mig til at forstå min egen nutidige verden ved at lade mig træde et skridt tilbage - og det ofte på en underholdende og farverig måde, historiebøger ikke formår. 

Her er mit bud på fire gode, moderne slægtsromaner - og enkelt spritny, der tegner til at blive en af efterårets store bøger.

Gabriel Garcia Marquez: 100 års ensomhed

Med denne bog var Gabriel Garcia Marquez med til at placere Sydamerika på det litterære verdenskort og definere begrebet “magisk realisme”. Det er en storslået krønike om familien Buendiá, der slår sig ned som nybyggere i en jungleby, hvis liv skildres fra grundlæggelsen og byens opblomstring til dens endeligt som forladt spøgelsesby. Syv generationer lever og dør i byen. Det lyder måske banalt, men fortællingen er temmelig ambitiøst anlagt og har endda filosofiske elementer indbygget udover at være spændende. Marquez kan med let hånd beskrive den mindste detalje i en scene og udfolde den store episke fortælling.

Jan Guillou: Det store århundrede

Den svenske forfatter Jan Guillous stort anlagte romansuite på i alt 10 bind om Europa i 1900-tallet starter hos de tre brødre Lauritz, Oscar og Sverre, som omkring år 1900 rejser fra Vestnorge til Tyskland. Troen på teknik, videnskab og fremgang summer ved fortællingens begyndelse, krydret med tyskvenlighed, suppleret med Guillous særkende: maskulinitet. Gennem et helt århundrede følger vi efterkommerne med familienavnet Lauritzen over besættelsen, efterkrigsårene og 70’ernes politiske kamp frem til årtusindskiftet. Det er ambitiøst og vellykket, kan man klare Guillous holdninger til samfundet, som er farvet af hans tilhørsforhold på den svenske venstrefløj.

Anna Elisabeth Jessen: Om hundrede år

Denne smukke roman - som vi læste i DR Romanklubben, og som var en runners up til DR Romanprisen - foregår også henover en periode på hundrede år - men så hører ligheden med Jan Guillou også op. Hvor Guillous værk er voluminøst og breder sig over et helt kontinent, bliver vi her i Danmark og i Sønderjylland. For hvert år, fra 1914 2014, er der et kort kapitel, og undervejs oplever vi livet som det udfolder for fire søskende og deres efterkommere. Det er en roman om de stille liv og livet på landet der på mange måder står stille - og så alligevel ikke. Omverdenen skrider ind, voldsomme begivenheder indtræffer, ikke mindst fordi Sønderjylland har et omtumlet forhold til den store nabo mod syd, Tyskland. Vi bliver klogere på sønderjyder og det sydlige Danmarks historie gennem denne bog. Eller som den yngste af sønnerne fra gården konstaterer: ”Vi er nordslesvigere, vi er anderledes end danskerne.”

Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Det er svært at komme udenom Merete Pryds Helles slægtsroman, som er et stykke Danmarkshistorie classic. Den beskriver vandringen fra land til by i efterkrigsårene, set gennem kvinden Maries liv, som vokser op i en fattig landsby på Langeland i 30’erne og under krigen, hvor vold og misbrug er dagligdag. Samtidig er det en dannelsesroman om en kvinde, som drager til København for kærligheden, selvom hun aldrig formår at rive sig fri fra sit ophav og sin familie. Læg dertil citater fra Højskolesangbogen, og du fik en af de bedst sælgende og mest populære romaner i 2016. “Folkets skønhed” vandt fortjent Politikens Litteraturpris og De gyldne laurbær, og dagen efter offentliggørelsen af sidstnævnte pris, besøgte Merete Pryds Helle i øvrigt Salonen, stadig høj på champagne(!) Du kan høre arrangementet med Merete Pryds Helle i Salonens podcast.

Erik Valeur & Lise Ringhof: Det er de danske som flygter

Forfatterparret Erik Valeur og Lise Ringhof har lige udgivet denne roman, som er på vej til Kulturium Bibliotek. Det er første bind af en planlagt romantrilogi, og efter anmeldelserne at dømme, lover det godt. Rigtig godt endda. Med Erling Brinch, sømandssøn fra Fanø, som fast omdrejningspunkt, spænder “Det er de danske som flygter” over årene 1900-1950, hvor ikke blot familien Brinchs tildragelser, men også Danmarks historie rulles op og ud i et efter sigende velskrevet, eftertænksomt og velformuleret sprog. De to næste udgivelser, “Det er de oprørske der svigter” og “Det er de unge som forsvinder” følger i 2021 og 2022. Skynd dig at reservere!