Politi og røvere!

Vi anbefaler krimier og thrillers fra filmstriben

Der er ikke noget som en god gedigen krimi eller thriller, når vejret siger efterår. Derfor glæder vi os også rigtig meget til den 9. oktober, hvor vi livestreamer fra krimimessen i Horsens. Læs mere om arrangementet her.

På Filmstriben kan du både finde  gode, gamle klassiske krimier, som Wallander-serien, men også moderne krimier og thrillers med masser af dystre politimænd og hardcore kriminelle. Du kan se en oversigt over krimier på Filmstriben her. 

 

Mangler du en god thriller/moderne krimi, er her tre anbefalinger som kan ses på Filmstriben.

Shorta - se den på Filmstriben En ung mand fra ghettoen Svalegården ender i koma, mens han er i politiets varetægt, og ingen ved præcist hvad, der er sket. De to betjente, Jens og Mike, er på rutinepatrulje i området nogle dage senere, da de får meldingen om, at den unge mand er gået bort. Dødsfaldet vækker et utæmmeligt raseri hos de unge i Svalegården og fører til voldsomme optøjer og et krav om hævn. Pludseligt er Jens og Mike jaget vildt, og de to betjente må kæmpe for at slippe ud – men hvem kan de stole på?

Winter's Bone - Se den på Filmstriben For at redde sin familie fra økonomisk ruin, begiver den 17-årige pige Ree sig ud for at finde sin forsvundne far. Der er ingen hjælp at hente i Missouris samfund af lukkede, kriminelle menneskeskæbner som skjuler frygtelige hemmeligheder.

 

In Bruges - Se den på Filmstriben Lejemorderne Ken og Ray sendes fra London til Brügge af deres chef efter en uheldig episode med Ray. Chefen Harrys formål er, at Ken skal skaffe Ray af vejen, men så let går det ikke. En virkelig sjov og anderledes action-krimi-komedie.

Så synk ned i sofaen og nyd en dyster eller actionpacked krimi.

Tags