Love me Tinder

Betragtninger over det moderne datingliv.

Guderne skal vide, at kærligheden kan være stor – ønskværdig – og altoverskyggende. Men den kan også være svær. Forsvinde, og være håbløs at indfange. I jagten på den store kærlighed, er der mange veje at gå. Shortcuts, som er designet til at kunne gøre det hele meget lettere.

En af de ting man kan kaste sig over i sin kærlighedsjagt, er dating på nettet. Og bare det at sige det højt, vil højst sandsynlig få det til at rykke i de fleste. For rigtig mange af os har erfaring med det, og endnu flere har sin del af historier at dele ud af:

Hvem kender ikke den om manden, der tydeligvis er blevet 15 år ældre siden billedet blev taget? Eller det tilsendte billede der er så stort, at det ikke kan åbnes uden at skulle scrolle fra side til side. Eller de der andre billeder (!) man kan få tilsendt. Eller den med at deltage i en – tydeligvis – nøje iscenesat ”Coffee to go” tur rundt om søerne med fornemmelsen af at være blot én af mange deltagere i et deja vu? Eller middagsaftalen hvor nærighed og smålighed går op i en højere enhed. Eller den aften, hvor man blev udvalgt som den eneste ene – for blot at føle rædsel - og en voldsom lyst til blot at løbe sin vej?

Men hvorfor dog udsætte sig selv for alt det?

Det giver god mening at spørge, hvorfor vi dog er så mange der kaster os ud i netdating – når nu de umiddelbare historier er så gruopvækkende komiske. Og det korte svar er: fordi det er sjovt! Det er sjovt at date. Det er fascinerende at møde nye mennesker, og få muligheden for at dele oplevelser og erfaringer. 
At få indblik i et andet menneskes verdenssyn og værdier. 

Er der en vej ud?

Er der kærlighed for enden af regnbuen? Jeg ved det ikke, jeg leder fortsat. Jeg er jo ved at være en gammel krage, og må derfor stædigt holde mig selv fast i, at der er et låg også til min gryde. Måske ikke på den store ”lad os gifte os, flytte sammen og få børn”- måde, men mindre kan også gøre det. Så jeg bliver ved med at date. For når alt er sagt, så har jeg haft en fest undervejs og ville ikke have været det foruden.

”Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde ... Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind ... Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt ... Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”
(Paulus' Første Brev til Korintherne)    

Skulle der sidde nogen derude, som har lyst til at kaste sig ud i datingens ædle kunst, kan biblioteket også være behjælpelig med bøger om det.
Jojo skam…