Julehistorier for voksne

Julehistorier er bestemt ikke kun for børn! Til voksne findes der masser af nostalgiske fortællinger, erotik, satire og krimier - alle med julen som omdrejningspunkt.

Vi har fundet nogle bøger frem, så du kan komme i den rette julestemning. 

De nostalgiske

Er du til nostalgi, så kom med på en rejse tilbage i tiden med de idylliske fortællinger om julen i de gode gamle dage fra forfattere som Morten Korch, Jeppe Aakjær og Charles Dickens.  

De uhyggelige 

Er du mere til en krimi, hvor julen tager en drejning til det værre, så er eReolens julekrimier lige noget for dig. Her er højtidens vanlige hygge byttet ud med grumme historier om bedrag, konflikt og forbrydelser - alt sammen på et bagtæppe af gran og kanel. 

De romantiske 

Der er også en hel genre af juleerotiske og -romantiske bøger. Læs fx den erotiske fortælling Godsejerens hemmelighedeller lad dig føre hen af den romantiske kalenderhistorie Jul på Fyrø

De sjove

Hvis du trænger til et godt julegrin, findes der også en bog til dig. PS. Trænger til risalamande (og adventsdiller) sætter med garanti dine grinemuskler på prøve, mens En shopaholics jul nok skal få dig til trække på smilebåndet. 

Familiedrama og chicklit

På listen herunder finder du også en række bøger, der tager fat i julens familiedramaer, svære problematikker og traditioner. Læs eksempelvis den hjertevarme 24 gode gerninger om Emma, der har mistet sin mand og derfor kæmper for at finde mening i juletiden. I chicklit-fortællingen Ham med skægget tages vi med på en jagt efter Julemanden og optrevler på vejen en række familiehemmeligheder. 

Uanset om du er til chick-lit eller giftmord synes vi, du skal lade julehyggen få plads og give dig til at læse en af julebøgerne fra eReolen herunder. 

God fornøjelse!