Fra drukmås til ædru
Kan man være kreativ og sjov uden alkohol?
Det kan godt være du ikke er alkoholiker, men du kan sagtens være i det ”grå område”, der betyder at du drikker for meget . Måske tænker du af og til at du vist har drukket for meget i weekend, eller også, at du sjældent er sammen med venner og familie uden der kommer alkohol på bordet?
De fleste af os er vokset op med at afholdsmænd og kvinder er nogle kedelige og fordømmende typer, og selvfølgelig kan du godt lade være med at drikke til en fest, men at det så også bliver derefter – ha ha .
Her på det sidste er der dog en del forfattere, der har skrevet om druk og om at holde op med at drikke. Kristian Ditlev Jensens ”Bar” , som blev nomineret til DR Romanprisen 2022 og Jesper Steins ”Ædru”, er bare to romaner, der handler om at træde ud af afhængighedens skygge. De er begge et opgør med den drukkultur, der hersker i Danmark, et land der stadig kan bryste sig af at have verdensrekord i druk for unge.
Vi kender dem alle , Michael Falch, Allan Olsen, Noller Olsen, Peter Ingemann, Niarn , alle mænd der har været alkoholikere og som har skrevet om deres vej ud af misbruget. Det har dog undret mig at, der ikke er så mange kvinder, der har skrevet om deres misbrug . Hvad er det mon der gør at kvinder stadig synes det er mere stigmatiserende at fortælle om deres vej ud af mørket? Hvorfor er det mere skamfuldt at miste kontrollen som kvinde? Hver tredje alkoholiker er kvinde, så det kan da godt undrer mig.
Jesper Stein skriver i ”Ædru” om hvordan litteraturen besynger rusen, Tom Kristensens Jastrau, Tomas Espedals alter ego, Edward St. Aubyns Philip Melrose eller Jan Sonnergaard, alle elskede at drikke og syntes at alkoholen gjorde at de skrev bedre. Men er det en løgn? Bliver man skarpere og bliver man en bedre skribent, (eller gymnasielærer som i filmen Druk) med en lille promille i blodet? Ifølge de to tidligere alkoholikere Stein og Jensen er svaret nej. Den massive mytedannelse om Hemingway, Bukowski og Chandlers sværmeriske omgang med spiritus, bliver hermed manet til jorden. Per Olov Enquists biografi ”Et andet liv” fremhæves som et eksempel på hvordan alkohol kan sætte en litterær verdensstjerne skakmat. At alkoholikere lyver overfor sig selv og overfor omverdenen, og at det selvfølgelig også er en løgn at man skriver bedre på en flaske whiskey.
Tilbage til det med kvinderne, jeg har fundet et par romaner med kvindelige alkoholikere, Kamilla Hega Holsts Kaya i romanen ”På træk”, hovedpersonen i Johanne Billes ”Når mænd forlader mig”, moderen i Alex Schulman ”Glem mig”, eller Tove Ditlevsens selvbiografier, men ellers er det primært mænd der beskrives og skriver, så det må du bare leve med.
Kom ned på biblioteket, vi har en stor udstilling om misbrug, så du kan blive klogere på hvad alkohol gør ved os.
