Du er min gæk!

Er der noget sjovere, end at sende et gækkebrev af sted, og så spændt gå at vente på, om modtageren har gættet én?

Vi er på den tid af året, hvor vi pynter verden gul, sætter kyllinger på reolen, dyrker karse i vinduet. Påsken nærmer sig.

En tid hvor vi kickstarter foråret , troen på at alt bliver bedre,  og sommeren der er på vej. Alt bliver gult, solrigt og godt.
Og vi sender gækkebreve.

For er der noget sjovere end at sende et gækkebrev af sted, og så spændt gå at vente på, om modtageren har gættet én?

Langt de fleste kan nok huske, hvordan det var at lave kunstneriske ”prikkede” udgaver af ens navn, for at gøre det så svært som muligt at gætte. OG så også sende det til nogen, man bare ved, med vilje, ikke vil gætte det.

At gække betyder at drille, og når du sender gækkebreve, viderefører du en gammel forårstradition, der har været kendt i Danmark siden 1600-tallet. Og drille er lige, hvad du gør, når du underskriver dit brev med prikker og forlanger et påskeæg retur, hvis ingen kan gætte dig.

"En dag jeg fandt en vintergæk - Men samme dag mit navn blev væk - Nu må du bruge din forstand - Og se om du det gætte kan".

Eller; det vil vi her på børnebiblioteket gerne slå et slag for at vi husker at gøre. For der er nu noget hyggeligt ved at sende og modtage breve. Og gækkebreve – prydet med en vintergæk og et fint lille vers – er noget af det mest hyggelige.
Mangler du råd og vejledning til at sende et fint gækkebrev, så kan man på youtube.com finde mange gode instruktioner til, hvordan man klipper et fint brev. 

Gækkebrev - her er lidt inspiration

Mangler du inspiration til at skrive gode og ”u-gætbare” vers, kan du finde gode vers her.

Men det behøver jo ikke ende der?  For der er masser af sjove og skægge ting man kan lave til påske. Både med perleplader, pap og garnruller. Og der er inspiration at hente mange steder; både på nettet og på bibliotekernes online platform eReolen.  Her er én, og du kan finde mange andre steder at skaffe sjov inspiration.

Kreativ med ungerne - Påskehygge

Det er slet ikke så svært at male sin verden gul.

Det handler bare om at komme i gang!