De skøre, de smukke og de seriøse

Ikke alle ved at børnebiblioteket er velforsynet med billedbøger for børn i alle aldre, også de store på 7-8-9 år.

Billedbøger for de store børn er bøger som bruges sammen med en voksen der læser højt, og som skal nydes og snakkes om i fællesskab med barnet. Og her er meget at hente! Her er vigtige (nogle gange alvorlige) emner fra børnenes egen verden, smukke illustrationer og en åbning til verdener hvor ikke alt er lige forudsigeligt. Alt sammen ting, som er børnelitteraturens fornemmeste opgave.
Mange forældre stopper med at læse højt for deres børn, når børnene lærer at læse selv, men det er en skam at gå glip af de fantastiske historier, det givende nærvær og de gode snakke der følger med. Her er et par anbefalinger, der viser hvor forskellige og fantastiske disse bøger er. Læs mere om bøgerne og reserver dem her.