Bogposer til børn og deres familier - vi pakker stadig

09.06.21
Ferietiden nærmer sig. Kulturium Ishøj Børnebibliotek tilbyder stadig skønne og inspirerende bogposer til familier, der savner læsestof til sommerdagene.

Inspirationsposer med billedbøger eller begynderlæsning blev et hit i forbindelse med nedlukningen, og netop fordi så mange Ishøj-familier var glade for tilbuddet om ny læseinspiration, så fortsætter børnebiblioteket med at pakke poser. 

Der er altså stadig hjælp at hente, hvis I mangler inspiration til læsningen derhjemme, selvom nedlukningen jo heldigvis er overstået. For alle poser gælder det, at de først kan afhentes, når I har modtaget en hilsen fra os på mail om, at bøgerne er pakket og klar.

Læs mere og bestil

Hvis det lille skolebarn mangler bøger til læsetræningen, så skal vi vide hvilket lixtal eller niveau barnet læser på samt alder. 

Hvis I savner gode billedbøger til højtlæsning sammen, så oplys barnets alder, når du vælger hvilken type pose I vil bestille. 

God læselyst og god sommer!