Sommerfilm

Vi anbefaler feel good sommerfilm fra Filmstriben

Sommeren var bedre da vi var børn. Sol og varme fra morgen til aften og ingen bekymringer. 

Vi har taget sommernostalgi-hatten på og har fundet film for store og små, hvor sommeren bliver serveret som let og ufarlig underholdning.

Sommeren '92

Sommeren 1992 - fyldt med fodbold, dårligt hår og masser af sol. Det danske fodboldlandshold skal mod forventning alligevel med til EM i Sverige. Hvordan skal det mon gå??

Se Sommeren '92 på Filmstriben

Alle vi børn i Bulderby

Nu er det jo ikke på den måde os allesammen som husker sommeren 1928 sådan helt tydeligt - alligevel kan mange af os huske Kirsten, Bosse og alle de andre søde svenske børn fra Astrid Lindgren-klassikeren "Alle vi børn i Bulderby", både på bog og film. Her kan du få et nostalgitrip sammen med de mindste i familien - det er svensk sommeridyl for alle pengene. 

Se alle vi børn i Bulderby på Filmstriben

Max Pinlig 3 - På Roskilde

Max Pinlig 3 foregår på Roskildefestival, som mange forbinder med sommer, musik, øl, kys og urinstøv - og hvem vil ikke drømme sig tilbage til det? Især i år, hvor festivalen ikke bliver til noget. Det kan man så gøre sammen med teenageren derhjemme, når Max (og hans mega pinlige mor selvfølgelig) indtager Roskilde.

Se Max Pinlig 3 - På Roskilde på Filmstriben