Vi hylder og fejrer Grundloven

02.06.23
Grundloven er faktisk et utrolig vigtigt fundament i vores samfund, så derfor vil vi gerne hylde og markere Grundlovsdag, demokratiet og fællesskabet - men hvorfor er grundloven så vigtig?

Hvad står der i grundloven?

Den første grundlov blev underskrevet den 5. juni 1849 af Frederik 7. - hermed var der sat punktum for enevælden i Danmark. Den første grundlov indeholdt bl.a. love om stemmeret, ytringsfrihed, trykkefrihed og forenings- og forsamlingsfrihed. Udarbejdelsen af grundloven blev de første spæde skridt hen imod det demokrati, som vi kender i dag.

Siden 1866, hvor den "gennemsete grundlov" trådte i kraft, er grundloven i alt blevet revidere to gange i henholdsvis 1915 og 1953. I 1915 blev kvinders valgret indført, og i 1953 fik grundloven tilføjet kvindelig arvefølge i det danske monarki samt etkammersystemet, som har ført til den grundlov, der gælder den dag i dag.

Vi fejrer grundloven og demokratiet

I samarbejde med initiativet "Grundlovsfesten" sætter vi ekstra fokus på at hylde og fejre grundloven, så du kan blive endnu klogere på grundloven og demokratiet. Du kan også lave din helt egen grundlov med regler, som du synes er vigtige eller lave dit eget våbenskjold. 

 

 

 

 


Initiativet "Grundlovfesten" er støttet med midler fra Nordea-fonden.

Hvordan finder jeg ud af mere om grundloven?

Nedenunder har vi samlet en række gode bøger, hvor du kan blive endnu klogere på grundloven og demokratiet. Men et andet godt sted at starte er på danmarkshistorien.dk. 

Gå til  temaet om Grundloven på Danmarkshistorien.dk

Se også videoen herunder,  hvor Bertel Nygaard, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, går den gængse fortælling om den særligt demokratiske, særligt danske og særligt folkelige Junigrundlov efter i sømmene.

Filmen er udarbejdet i et samarbejde mellem HistorieLab og danmarkshistorien.dk og er en del af Aarhus Universitetsforlags udgivelse af 100 danmarkshistorier, der er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Dele af artiklen er oprindeligt skrevet af Sofie, Koldingbibliotekerne.

Bøger om Grundloven

 

Materialer