Spil og gaming - Ishøjs mange tilbud

Årets Gaminguge er godt i gang: Der masser af spil-muligheder for både store og små i Ishøj - kender du dem?

Medierådet for børn og unge sætter i denne uge fokus på gaming, kreativitet, leg og samvær med 'Gamingugen': Se mere her på Medierådets hjemmeside.

I Ishøj er mulighederne for samvær og gode gaming-oplevelser for børn, unge og voksne mange. På Kulturium Bibliotek kan du blandt andet låne PS3,4 og 5-spil med hjem eller prøve kræfter med nogle af de sjove og udfordrende spil i den stadigt større brætspil-samling.

Biblioteket er også med til at afvikle årets FIFA-turnering for Vestegnen, som spilles på Ishøj Ungdom Gamingcenter på lørdag d. 13. november kl. 13.Når de 8 bedste spillere er fundet venter finale og fede præmier. Læs mere og tilmeld dig - der er stadig er ledige pladser på Ishøj Ungdom Gamingcenters hjemmeside her. 

Ishøj Ungdom Gamingcenter er også et besøg værd, når FIFA-turneringen er overstået - her kan unge mødes i fritiden og game. Læs mere på Gamingcentrets hjemmeside her.  Også på Ungdomsskolen er der gaming på programmet: Her tilbydes flere forskellige hold eller valgfag med fokus på bl.a. e-sport og 3d-spil - der er tilmelding på Ungdomsskolens hjemmeside her .

God fornøjelse med gamingen - enten foran computeren, på playstation eller med bræt, brikker, kort og terninger. 

12.11.21
Tags