LEGO fylder 90!

I 1932 begyndte Ole Kirk Kristiansen at producere legetøj af træ og senere plastik. Hans firma blev internationalt kendt under navnet LEGO.

Det betyder altså, at firmaet bag klodsen fylder 90 i år. Det er gennem tiden gået både rigtig godt, mindre godt, rigtig skidt og godt igen for firmaet fra Billund. Det har været interessant at følge op- og nedturene, men LEGO har også sørget for rigeligt med underholdning til os, der helst vil have LEGO-idéer, gode historier, sjove film eller fede spiloplevelser.

LEGOs egen fejring sker blandt andet med et særligt jubilæums LEGO-sæt i et af de mest elskede temaer, som LEGO-fans fik muligheden for at stemme om sidste år. Se nyhed om afstemningen her.
De fire temaer, der endte med topplacering, var Bionicle, Classic Space, Pirates og Castle. Den endelige vinder annonceres sammen med jubilæumssættet.

Nedenfor finder du et sandt overflødighedshorn af udgivelser både fra og om LEGO, så her er nok at dykke ned i både for voksne og børn! (Dem, der er mest til de voksne er allernederst.)

13.06.22